Om mig

IMG_3369_bwJeg hedder Carolina Björk, og jeg brænder for at være med til at skabe en verden, hvor vi lever det liv, vi kan mærke er rigtigt for os.

Jeg arbejder som mentor og coach for kvinder og mænd, der ønsker at bidrage med det, der er bedst til og leve det liv, der giver mening for dem.

Jeg tror på, at vi kan få i både pose og sæk – og blæse og have mel i munden.

I hvert fald i overført betydning.

Jeg tror også på, at det er en skrøne, at du behøver at nøjes – og skal leve enten med at “crappy” job, en halvlunken business eller et familieliv, der ikke fungerer. Det kan lade sig gøre at få et liv, hvor du føler dig opfyldt – og du bruger din tid på det, der fylder dig allermest op og gør en størst forskel for andre. Jeg ved, hvad jeg taler om.

Jeg har brugt en stor del af mit liv på at være i en offerrolle, hvor jeg kun kunne se alt det, der begrænsede mig. Alt det som jeg ikke kunne. Og alt det andre ikke kunne.

Størstedelen af mit voksenliv har jeg arbejdet (hårdt) på at indtage en lederrolle i mit liv. Jeg er flyttet fra hovedet ned i kroppen og har taget ansvar for HELE mit liv. Og det er det, jeg brænder for at hjælpe andre med. For når du flytter ned i din krop og begynder at bruge din krop og din intuition som din vigtigste ledesnor og tage 100 procent ansvar for dig selv, er lykken og drømmene i gribe-afstand.

I dag har jeg et liv, hvor jeg har sluttet fred med min fortid og har fundet styrken i det, jeg har været igennem. Det har endda været fundamentet for min forretning – og at jeg i dag hjælper andre med at bygge forretning.

Jeg byggede først Slyngeskolen fra 0 til 50.000 i omsætning per måned (og solgte den derefter). Og pt omsætter jeg for over 175.000 kroner per måned i min business. Og jeg har hele vejen igennem arbejdet under 30 timer om ugen.

Jeg har nemlig også lige en mand, tre børn under 6 år (jeps – det er ikke en tastefejl) og en køkkenhave og veninder, som jeg alle gerne vil pleje.

Og så er jeg bare sådan indrettet, at jeg ELSKER mit arbejde – men det fungerer ikke for mig at knokle rundt og arbejde 60 timer om ugen. Og jeg mener heller ikke det er nødvendigt for at skabe en bæredygtig business, hvor du gør en forskel for andre og udlever dit højeste formål her i livet.

Jeg bor i Ry – tæt på Himmelbjerget. Familien tæller også to katte, en mand og 3 raske drenge. Og så elsker jeg så meget min køkkenhave, god mad og godt selskab. Og at kælke.