Lever du efter de forkerte værdier?

Vi lever i en verden, hvor bestemte karaktertræk og værdier bliver hyldet mere end andre.

Der er i høj status i at være kendt (næsten for hvad som helst), have mange penge og være ekstrovert.

Og vi kan derfor nemt komme til at overtage værdier og mål, som slet ikke sande for os.

Det vil sige, at vi kan gå rundt og længes efter ting og tro, at det er det, der gør os lykkelige.

Men i virkeligheden er det noget helt andet.

Måske har du hørt mig tale om det her med, at de fleste af os sidder i en kasse, som egentlig begrænser os, fordi den er fyldt med alt det, vi har lært livet er – og alt det vi har lært vi er.

Men fordi meget af det måske ikke passer til dem vi er, så kan vi f.eks. opleve at føle os forkerte eller at vi har for små sko på (agtigt). Det giver også en masse konflikter med os selv og andre.

Men det betyder også, at hvis vi sidder i den kasse, når vi sætter os mål. Så vil vi opleve, at når vi så når målet, så var det slet ikke det, vi ønskede os.

Jeg har selv prøvet det.
Da jeg fik mit store gennembrud som selvstændig, begyndte jeg at tjene en del penge. Og jeg troede, det ville gøre mig lykkelig at bruge de penge på sushi og suiter.

Men det eneste der skete, var at jeg brugte flere penge, end jeg havde. Og jeg opdagede, at jeg bare brugte dem til at fylde et hul ud indeni.

Så jeg sad også i en kasse og drømte om at tjene mange penge og leve et luksus-liv.

Men jeg opdagede, at det ikke gjorde mig lykkelig.

Faktisk blev jeg bare mere tom indeni!

I virkeligheden ønskede jeg mig at grine mere, have flere og sjovere og dybere samtaler med mine kære.
Så nogle gange kan det vi længes efter være andres værdier, vi har overtaget. Eller der ligger en længsel nedenunder, som vi lige skal have gravet frem.

Og det gjorde mig til gengæld meget mere lykkelig.

Jeg har også set andre eksempler på det hos andre. Det kan være, at man tror et parforhold, et bestemt hus, mere tøj eller andre materielle goder er sagen (og nogle gange er det. Men det kommer an på, hvad der dybest set er dine værdier).

Pointen er, at når vi sidder i kassen (ja – jeg kommer også nogle gange til at sidde et sted, hvor jeg er begrænset, af det jeg har lært af det rigtige), så kan vi ikke altid sætte os mål, som rent faktisk passer til dem, vi er.

Se videoen herunder, hvor jeg viser dig en konkret øvelse, du kan bruge til at finde dine sande værdier.

For det er ikke lige meget, om vi lever det, der er sandt for os.

Hvis vi ikke gør – er det at meningen går tabt. Og vi kan ende med en følelse af meningsløshed, forkerthed og tomhed.

Kærlig hilsen
Carolina

Kommentarer

Kommentarer