Derfor SKAL du være bange for at være dig selv!

IMG_2664_bwKender du følelsen af at være splittet – mellem det du vil i din sjæl? Og det som du føler, du BØR gøre? Ford du f.eks. er bange for, hvad andre synes eller gør?

For eksempel kan det være, at du har en drøm om at skifte arbejde, blive selvstændig eller rejse jorden rundt. Men du kan godt se, at det ikke er fornuftigt og er måske endda også bange for at andre dømmer dig.

Jeg tror vi alle kender det. Jeg kender der også. Også selvom jeg i dag har fundet en fin balance og lever et liv, der er meningsfuldt og sandt for mig. Også selvom det indebærer at nogen ikke forstår det eller synes, det er underligt.

Selvom, jeg har ro i maven med det liv, jeg lever, og de valg, jeg tager, så kender jeg godt frygten, når jeg endnu engang træder udenfor min komfortzone.

Det er nemlig samme frygt, der er på spil.

Og mange kæmper. Og forsøger at få frygten til at gå væk.

Men det gør det bare værre.

Det er faktisk en god ting, når du bliver bange for, hvad andre synes om dit jobskifte eller dit “alternative livsstil”.

Det er det, der gør, at vi som mennesker har overlevet.

Uden havde vi som race formentlig været død.

Engang var det livsfarligt, hvis vi bevægede os udenfor flokken.

Og i denne generation (og mange før også) har mange af os oplevet, at vi fik kærlighed, når vi rettede ind – og den forsvandt, når vi gik egne veje eller trådte ved siden af.

Og vi er vitterligt afhængige af andres kærlighed og anerkendelse.

Så det giver mening, at du kan være bange for, hvad andre syens – og endda lade det blive en stopklods for at  springe ud som selvstændig, sælge alt og rejse jorden rundt eller noget helt tredje.

Faktisk er det en god ide.

Fordi det ER vigtigt at være en del af at et fællesskab. Vi kan og skal ikke klare os selv.

MEN det skønne er, at vi i dag kan vælge, hvilket fællesskab vi ønsker at være en del af – og på hvilke præmisser.

Løsningen er ikke at forsøge at få det til at gå væk. Eller vente med at handle til at det forsvinder.

Det skal ikke forsvinde. Og det vil aldrig forsvinde (medmindre du drikker dig i hegnet eller mister kontakten til dig selv).

Det er ikke meningen, det skal forsvinde. Det er vitterligt en glimrende overlevelsesmekanisme.

MEN vi kan godt blive enige om, at det ikke længere er livsfarligt at bevæge sig uden for flokken.

Så løsningen er, at forstå, hvad der er på spil. Og blive venner med frygten – og så gå videre, selvom den er der.

Ligesom et par nye sko, der klemmer. Efter en uge – passer de helt perfekt. Og er ganske behagelige.

Så hvordan gør du det (tænker du måske)?

Hvis du ligesom så mange andre har øvet dig i i mange år at flygte fra følelserne og bekæmpe dig selv, så kræver det opmærksomhed og øvelse.

Men måden jeg selv gør det på og arbejder med det på, er:

1. Jeg bliver opmærksom på, at jeg “kæmper” indeni og når jeg er opmærksom på det, kan jeg bare stoppe det.

2. Jeg accepterer at “noget” føles ubehageligt og/eller modstridende

3. Jeg trækker vejret gennem følelsen

4. Jeg bliver ved med at gå – også selvom frygten er der.

Kærligst

Carolina

PS. Jeg vil rigtig gerne høre, hvad du fik ud af at læse det her – skriv en kommentar herunder.

Kommentarer

Kommentarer