Den her historie ændrede mit syn på “blokeringer” og “at gå i stå”

IMG_2575_0For en del år siden fortalte min skønne jordemoder mig en historie, som ændrede mit syn på “at gå i stå”, “blokeringer” og andre “historier” vi fortæller os selv, når vi ikke oplever at ideerne flyder og “der ikke er hul igennem.

Jeg kom til at tænke på historien i går, fordi en af mine bekendte spurgte mig til den bog, jeg for nogle måneder siden proklamerede, at jeg ville skrive.

Men sagen er den, at det føles rigtigt i december at gå i gang. Og da jeg kom til januar, var den følelse væk.

Det mange ville gøre var at gå i proces over, hvorfor inspirationen og lysten nu var væk.

Men så kom jeg i tanke om den historie, som min jordemoder fortalte mig for nogle år siden.

Den handlede om et afrikansk land (som jeg desværre har glemt navnet på), hvor der ikke findes søvnløshed eller børn med “søvnproblemer”

Og så kunne du måske tænke – betyder det så, at alle bare sover fra morgen til aften i det land? Og ingen spædbørn vågner og er sultne eller bare vågner, fordi …?

Nej. det gør det ikke.

Men hvis de (eller deres barn) vågner om natten, så står de op – og laver nogle praktiske ting – indtil de bliver trætte igen.

Så forskellen er, at de ikke har et begreb, der problematiserer noget, som egentlig er helt naturligt for mange (og nej – her taler jeg selvfølgelig ikke om decideret sygdomme, hvor folk aldrig sover etc.)

Det er også naturligt, at vi i perioder er inspirerede og andre ikke er.

Ligesom det er naturligt, at vi i perioder er mere udadvendte end andre.

Men vi kommer hurtigt til at gøre noget til et problem, som egentlig ikke er det.

Nogle gange (ikke altid) er svaret bare, at når lysten og inspirationen ikke er der, er det fordi der ikke skal handles på det lige nu. Og ikke fordi der er “noget galt”.

Andet end det faktum, at vi er født ind i et samfund, der ikke helt forstår de mange naturlige cyklusser, der bor i os og den verden, vi er i.

Kommentarer

Kommentarer