Category Archives for Uncategorized

Sprøde, søde og bløde kanelsnegle uden gluten og sukkerchok

image1
Åh undskyld. Hvorfor har du tabt en kanelsnegl på din blog?

Nej. Det har jeg ikke. Jeg har bare længe glemt at skrive det jeg egentlig bare havde lyst til og dele det, som jeg brænder for. Som også er mad, som nærer os på alle planer. Vores fysiske krop, smagsløg og øjne.

Jeg laver mad fra bunde. Rigtig mad på gode, økologiske råvarer. Og det kommer jeg til at dele mere af på bloggen fremover.

Jeg er selv sådan en, der har det bedst, når jeg undgår mælkeprodukter (bortset fra smør), gluten og sukker. Og i vores familie har vi fundet ud af, at vi alle trives bedst sådan.

I dag får du noget af det bedste, jeg har begået længe.  Nemlig sprøde, søde og bløde kanelsnegle helt fri for gluten og endda korn, æg, almindelig sukker og mælk (jeg bruger dog smør).

Ingredienser til 15 lækre kanelsnegle:

Dejen:
3 dl vand
75 gram smeltet smør
4 spsk fiberhusk
2 spsk chiafrø (de skal blendes/have en tur i kaffekværnen)
100 gram mandelmel
5 spsk kokosfibermel
1 spsk kokosukker (eller et par dadler)
1/2 spsk xanthan gum
1/2 tsk kardemomme
Et drys vaniljepuler
Et drys sten- eller havsalt

Kanelsnask:
2 spsk kanel
75 gram kokospalmesukker (du kan også bruge sukrin, dadler eller almindelig rørsukker)
150 gram smør (tag det gerne ud et par timer før, så det er blødt)
1/2 tsk vaniljepulver

Ekstra topping:
75 gram mørk chokolade (jeg bruger 70 procent)

Så nemt er det (det ER faktisk nemt):

Tænd ovnem på 175 grader (ikke varmluft)

Rør vand sammen med fiberhusk og chiafrø (husk at de skal have en tur i blender eller kaffekværn). Derefter hælder du resten af ingredienserne i og rører rundt i 5 minutter.

Lad dejen stå mens du rører kanel-snask sammen. Du blander det hele og rører med dejkroge til det er blødt og ensartet.

Du ruller derefter dejen ud mellem to stykker bagepapir til en firkant. Og smører kanelsnask ud på dejen i et jævnt lag.

Processed with VSCO with f2 preset

 

Processed with VSCO with f2 preset

Næste step er at rulle dejen sammen til en slags roulade. Det kan være en hjælp at bruge bagepapiret til at rulle dejen sammen. Derefter skærer du din roulade ud til 15 kanelsnegle. Og så sætter du dem i ovnen og venter utålmodigt i cirka 20 minutter. Du kan bruge ventetiden på at vaske op og brække chokoladen i mindre stykker.

Når der er gået cirka 20 minutter putter du små stykker chokolade på toppen af kanelsneglene og giver dem 5 minutter mere i ovnen.

Processed with VSCO with f2 preset

Lad dem køle af og spis. Herhjemme holder de cirka en halv time. Så er de væk.

Processed with VSCO with c1 preset

Processed with VSCO with f2 preset

Processed with VSCO with f2 preset

God fornøjelse!

Sådan får du mere harmoniske relationer!

47668549_sForestil dig, at du har et et åbent sår.

Men det får ikke lov til at vokse sammen.

Faktisk går der hele tiden nogen og stikker en finger i såret. Og presser til.

AV!

Det er sådan det nogle gange kan føles at være i en tæt relation.

Uanset om det er familie eller venskab eller en samarbejdspartner/kollega.

Sagen er den, at hver eneste lille bitte (eller store) traume du fik som barn, da din mor kom til at råbe, overså dig eller du engang i klassen blev drillet af ham, du var vild med, det kommer igen, hvis det ikke blev forløst dengang (og det gjorde det nok ikke – da det er noget de færreste af os lærer).

Hvis de følelsesmæssige traumer ikke er forløst. så er det som at gå rundt med åbne sår. Og vores relationer bliver så de fingre, der tager en tur i såret. Og drejer fingeren godt og grundigt rundt.

AV!

Og hvis vi ikke er klar over, at det er det, der sker – så er det, at vi får drama. Og masser af det.

Fordi vi hele tiden reagerer voldsomt på noget eller nogen, som faktisk ikke rigtig har noget med sagen at gøre.

De har bare vist os, at der var et sår – nogle uforløste følelser.

Og vores underbevidsthed guider os faktisk til at møde mennesker, der kan sætte en finger i såret, så vi netop kan få forløst de her gamle følelser, der egentlig bare vil have lov til at blive forløst.

Smart, ikke?

Men fordi vi ikke ved, at det er det, der sker – så retter vi verden og frustrationen mod dem, der kommer til at pille i det åbne sår.

Selvom det vi skal gøre – er at rette opmærksomheden mod at få helet det sår. Det skal renses og passes på, så det kan få lov at hele op.

Det er også opskriften på at slippe dramaet i dine relationer.

For når du forstår at alle de følelser, der bliver tricket i dig, reelt bare handler om dig – og er noget du skal deale med – så kan du rent faktisk komme videre og skabe dybere og mere harmoniske relationer.

(Selvfølgelig sker det, at vi møder folk, der vitterligt er grænseoverskridende idioter – men det er en anden mail).

Så måden du “renser såret på” er:

1. Træk vejret, når du møder de følelser, der bliver vækket. Og bliv ved med at trække vejret og bare være med det UDEN at analyser eller placere skyld eller årsag. Her er INGEN følelser forbudte. Så øvelsen består i at rumme dig selv og de følelser, du oplever i mødet med det menneske, som har stukket en finger i et af dine sår.

2. Mærk efter, om der er noget du skal gøre. Skal du tage en snak med vedkommende. Skal du booke en terapeut, tale med en veninde, justere kurs?

3. Hvis du vælger at tage “snakken” med det mennesker, som har stukket en finger i dit sår – så er kunsten, at du bliver på egne banehalvdel. I praksis betyder det, at du bare udtrykker hvordan du har det – og hvad der foregår i dig og IKKE fortæller, hvad du tror der foregår ovre i ham eller hende. Og heller ikke placerer skyld.

Og ja – det kræver øvelse at mestre det her. Og i vores helt tætte relationer, er det sværest (bare spørg min mand :)).

Kærligst

Carolina

 

Lad dog hesten gå selv (og hvorfor jeg har abstinenser)

46088593_mJeg har det meste af mit liv skubbet bag på en hest, der faktisk godt kunne gå selv. Og med det resultat, at det bare blev tungt, fordi en hest, der godt kan gå selv, gør modstand, hvis man går og skubber bagpå.

Plus at det måske havde været nemmere og sjovere at sætte sig på hesten!

Jeg anede simpelthen ikke, at jeg bare kunne sætte mig op på hesten, og så ville den endda gå. Helt af sig selv (say whaaaaaat!)

Og når man er vant til at skubbe bagpå hele tiden, er det virkelig svært at tro på!

Jeg er holdt op med at skubbe. Jeg sidder på hesten (Yes I do!)

Men en del af mig er så vant til det andet, at jeg faktisk ikke helt ved, hvad skal gøre af mig selv.

Hvad skal jeg bruge alt den tid til – hvor jeg knoklede mig til mere at tage mig til? Hvor jeg knoklede mig til mangel på penge og drama på alle mulige fronter?

Nu har jeg fået aflivet pengedramaet, jeg har fået bygget en forretning, der på mange måder kører selv (blandt andet fordi I er så mange, der læser med her. TAK!) og jeg tør gå dybere i mig selv nu og i mine relationer.

Jeg brugte knokleri og drama til at undgå at mærke dybere lag af mig selv og især den dybe hjertekontakt med andre mennesker!

Og lige nu her i stilheden, er det lidt underligt.

For jeg er ikke vant til stilhed.

Ikke at skulle noget.

Ikke at skulle slukke nogen brænde.

Men det er også rart – og det er præcist det, jeg har arbejdet mig henimod. Ro og balance.

Er der bestemt ikke 100 procent endnu (skal nok hoppe ned fra hesten en gang eller to mere) – men hold nu k*ft jeg er kommet langt det sidste år.

Så jeg spenderer en del tid nu på at fylde mit liv op med andre ting end at drama og knoklerier.

Men åh. Jeg har abstinenser.

Det ligger så dybt i mig at løbe rundt i et højspændt tempo og glemme mig selv undervejs.

Men jeg er nu der, hvor jeg er holdt op med at skubbe på hesten og tager små skridt, hvor jeg i stedet for at skubbe på, sætter mig op, læner mig tilbage og lader hesten gå selv.

Det er måske en af de største bedrifter i mit liv at nå hertil – og jeg deler det med dig for at vise dig, at det kan lade sig gøre at flytte sig.

Pointen er, at vi kan skabe det vi længes efter. Hvis vi tør.

For der findes ikke et quick fix (sorry – men det er sandt – før ethvert gennembrud ligger masser af “arbejde”)

Mange af os kan komme til at tro, at et weekendkursus, en session med guru xx eller en lottogevinst kan redde vores liv.

Men INGEN kan redde os.

Men vi kan redde os selv og skabe vedvarende forandring ved at gå små skridt i den rigtige retning hver dag!

Og ja – det går hurtigere, hvis vi stopper med at skubbe bag på hesten og hopper op på den og lader den gå selv.

Langsomt ER hurtigt.

Sandheden er, at forandring kommer indefra og kommer af at gøre noget hver dag, der skaber fundament for nye resultater. I vores private liv og vores arbejdsliv/forretning.

Bekendelser fra en knokler

Processed with VSCOcam with c1 presetJeg er begyndt at starte mine arbejdsdage med en gåtur.

Og i dag mens jeg gik i skoven, faldt jeg.

Bum.

Så lå jeg på jorden.

Med mudder på knæet.

Jeg blev liggende et stykke tid og overvejede hvorfor jeg mon faldt.

Og så fik jeg øje på trætoppene og den blå himmel. Og fandt faktisk ro. Der midt i skovbunden.

Sagen er den, at jeg er en knokler.

Jeg forsøger at lade som om, jeg ikke er der. Og for det meste – når jeg ikke er presset – går det også fint.

Men jeg er en BIG TIME knokler.

Jeg er det meget mindre nu, end jeg har været før, fordi jeg har sat en masse rammer, der gør det svært for mig at gå planken helt ud. Plus at jeg ret hurtigt bliver slået hjem (eller falder), hvis jeg ikke lytter til, hvad min krop fortæller mig).

For det er det, vi knoklere gør.

Vi går planken ud, uanset hvor lidt eller meget energi, vi har.

Vi rejser os fra asken uanset hvor forbrændte vi er.

Vi slækker på vores basale behov for at gøre det, der skal gøres. Og i sidste ende betyder det stress, depression, følelse af meningsløshed, overvægt og frustration!

For mig har min indre knokler alligevel gjort, at jeg overlevede en barndom med voldsomme udfordringer. Og at jeg fortsatte med at rejse mig gennem mine 20’ere som var spækket med besøg på psykiatrisk skadestue og et mørke, der åd mig op indefra.

Men i et hverdagsliv og i et arbejdsliv bliver det til knokleri, hvor vi overhører os selv og vores behov. Og det er der, hvor man rager uklar med sin mand eller hustru, synes ens børn bliver en byrde (og yes – den er der med det samme, at jeg går i knoklemodus hos mig).

Og jeg øver mig på at spotte og stoppe min indre knokler.

For der ER en anden vej.

Og nogle gange får jeg beskeder udefra.

For eksempel som i morges, da jeg faldt på min tur.

Jeg var nemlig gået i gang med at multi-taske på min tur.

Jeg vidste nemlig, at jeg i dag ville sende en mail til dig – men jeg vidste ikke, hvad jeg ville skrive.

Så det summede jeg over, mens jeg gik.

Og så faldt hammeren.

Og så lå jeg der.

I skovbunden med mudder på knæet.

Jeg øver mig DAGLIGT i at gå efter det, der giver ro, balance og glæde. Og som føles NEMT.

Som knoklere er vi nemlig lullet ind i en fælles fortælling om, at livet ER hårdt. Og vi bliver NØDT til at knokle. Og SÅDAN ER DET

Men er det nu også det?

Mit svar er NEJ!

Et stort rungende nej.

For det er den løgn, vi knoklere fortæller os selv, for at vi kan blive ved med at være i hamsterhjulet.

Jeg er hoppet ud af det.

En gang i mellem finder jeg mig i hjulet igen. Så vågner jeg (eller falder) – og så er jeg ude igen.

Er du i hamsterhjulet – eller er du trådt udenfor og kan se, at der er en helt anden verden til dig?

Hvor du gerne må være DIG?

Og hvor det gerne må være sjovt og nemt og i øvrigt bare føles HAMRENDE godt i maven`?

Det er ikke sværere end at tage en beslutning om at hoppe af – og så vide, at det er en proces, og at du kommer til at øve dig hver dag. Og nogle gange har vi brug for hjælpe.

Det har jeg i hvert fald.

Og jeg øver mig stadigvæk og bliver bedre til det. Hver dag.

Kærligst

Carolina

PS: Hvis du vil øve dig sammen med mig og en masse andre skønne menneske, så tjek mit 6 måneders liveforløb ud i The Meaningful Life Method.  Se mere HER.

Illustration_MAIN

Kom nu. Vi kan godt (om hvorfor jeg brød sammen – og hvad jeg så gjorde ved det!)

I går brød jeg hulkende sammen, da jeg læste om en fotograf, der havde hevet tre døde børn op ad vandet. På Lesbos. 3 børn, der var flygtet fra krig i Syrien.

Jeg læser stort set aldrig avis eller ser nyheder. Af samme årsag (og mange andre – som vidst hører en anden mail til :)).

Og det er en BRØKDEL af det armod, der er i omløb i Europa lige nu!

Vi har den største flygtningestrøm i Europa siden 2. verdenskrig.

Ja. Du læste rigtigt. Og måske du ved det. Men bliv hængende.

For vi kan gøre en forskel sammen!

Der drukner dagligt børn og voksne i Middelhavet alt i mens det lykkedes nogen at påvirke medierne til at kalde flygtninge for migranter og vores kære minister Inger forsøger at skræmme dem væk – og politikerne slås om retorikken og ordene. For med dem kan vi manipulere hinanden til at tro, at det ikke er så slemt og dem, der banker på vores dør, nok i virkeligheden ikke har det så slemt.

Jeg er sikker på, at vi om 5-10 år vil se tilbage på det her som en meget, meget mørk plet i vores historie. Formentlig en af de mørkeste nogensinde.

Sandheden er, at der IKKE er noget os og dem.

Der er kun os.

Og jeg har selv følt mig handlingslammet og faktisk ikke gjort noget. Overhovedet. Og det er jeg ked af det. For jeg har simpelthen ikke kunne være med hvor sindssygt det er, at så mange mennesker flygter – mens vores politikere forsøger at “spinne” det til, at det er andres problemer og “ikke er så slemt”.

At de mennesker som banker på vores dør, nok i virkeligheden er såkaldte bekvemmelighedsflygtninge.

Men heldigvis kan vi alle sammen gøre en lille forskel – som til sammen bliver en stor forskel.

Min Facebook-bekendte Gry Hebeltoft Ravn tager til Lesbos for at hjælpe de flygtninge, der kommer i land der. Og vi er i gang med at samle sammen til en container, der skal fyldes med tøj, legetøj og tæpper til de bådflygtninge, der kommer i land på Lesbos. H

Min anden gode bekendte og kollega Anne Deppe er i gang med at koordinere og har aktiveret sit netværk også for at samle penge ind til containere, der kan indeholde masser af tøj, tæpper, bleer mv.

Jeg har doneret 5.000 kroner til en container og besluttet at 10 procent af salg fra mine onlineforløb fra i dag og hele september går ubeskåret til at hjælpe syriske flygtninge. I første omgang til at få flere containere med tøj mv. til Lesbos – så hvis du alligevel har tænkt dig at købe noget i min butik, så kan du være med til at støtte den vej også.

Du kan gøre noget. I dag! Om det så bare er 10 kroner eller en pose med tøj. Det gør alt sammen en forskel.

Er det ikke fantastisk?

Og det hele begyndte med et spørgsmål på Facebook: Hvad koster det egentlig at sende en container til Grækenland. Det ved vi nu. Det koster 15.000 kroner. Og det ser ud til, at der er til næsten 2 nu.

Du kan donere direkte til Grys projekt HER: Enten i form af penge eller tøj, tæpper mv.  Pengene går til f.eks. mad og bleer til flygtningene på Lesbos.
Og du kan donere direkte til containere via Anne Deppe. Du finder info og nummer HER.

Sammen kan vi gøre en forskel.

Og sørge for, at det vitterligt ikke bliver en af de største mørke pletter i vores historie!

Glemmer du det her? Som gør det SÅ svært at få (nok) kunder?

Rigtig mange af de kvinder og mænd, jeg arbejder med og i det hele taget møder, er på den eller anden måde ikke helt tilfredse med, hvordan det går med deres forretning.

Eller sagt på en anden måde – de ønsker at få flere kunder.  Og leve bedre af deres passion.

Men de har også det til fælles, at de har overset én afgørende ting i deres forretning, som giver dem det ene (UNØDVENDIGE) nederlag efter det andet.

De oplever f.eks.:

1. Meget lidt respons på det, de skriver f.eks på sociale medier og nyhedsbreve (eller mindre end de forventer).

2. Alt for få tilmeldte til kurser, workshops, retreats, webinarer mv. og må derfor enten helt aflyse eller leve med at tjene alt for lidt på det.

3, Frustration over at vide, at de har så meget at give verden – men der er simpelthen ikke nok, der gør brug af “gaverne”.

4. At deres gode tilbud på Facebook og hjemmesiden ikke bliver set eller hørt.

Og problemet (eller en del af det) bag er det samme:

De har glemt, at INGEN køber noget af nogen, de ikke føler, de kender!

PUNKTUM!

Det betyder altså, at for at få flere kunder, er der flere, der skal lære dig at kende.

Og det er ikke nok at 1.000 tilfældige mennesker lærer dig at kende.

Det skal være de RIGTIGE kunder.

Det er dem der er klar til din hjælp, og som også er klar til at investere i din hjælp, og som du får energi af at gøre en forskel for (det betyder også, at dem der bare vil bytte med dig – er altså ikke rigtige kunder!)

Så hvordan bygger du et community – en gruppe af mennesker, der føler de kender dig – og som ser og hører dig og har lyst til at købe dine ting – uden du behøver at blive salgs-agtig?

Og her bliver det tricky.

For jeg vil gerne give dig SVARET.

Men problemet er, at det er vigtigt, at du finder DIN måde at gøre det på.

For det er et afgørende element, netop når du skal bygge relationer, at du er DIG.

For ellers bliver folk utrygge. De kan ikke mærke dig – og du adskiller dig ikke fra horden af mennesker, der laver det samme som dig.

Men når det er sagt, så er der alligevel nogle ting “bagved”, som er super vigtige og afgørende for, at det du så rent faktisk vælger at gøre virker.

For du kan sagtens gøre alt det rigtige og ikke få en sk*d ud af det.

Især hvis du IKKE har følgende ting på plads:

1. Du skal gøre tingene på DIN måde. Dvs. du skal markedsføre dig på platforme og på måder, som du synes er SJOV! Når du gør tingene på DIN måde, så kan de kunder med samme smag og værdier som dig, genkende dig. De kan se, at du er den rette til at hjælpe dem.

2. Du skal turde være DIG. I er så p*ssemange om buddet. Og dit cv er altså ligegyldigt. Du bliver nødt til at have fokus på, hvem du er indeni og få det UD i alt, hvad du laver. Folk skal kunne MÆRKE hvem du er. Det er DIN energi og DIG, de køber. Og DU er det ENESTE, der adskiller dig fra de andre. DET ENESTE (ja jeg råber lidt her. Men det er så forbandet vigtigt!). Det vil sige, dine potentielle kunder, kan opdage dig og mærke dig – og dem, der er rigtige for dig, vil kunne mærke, at du er en, de har lyst til have i deres liv og få hjælp af.

3. Du skal forstå dine kunder, og vide hvem de er. Og her taler jeg altså ikke om klassiske analyser af, hvor gammel din målgruppe er og om de har 2,5 barn og 1,5 hund eller spiser lasagne eller thai-mad til aftensmad. Du skal vide, hvad din kunder FØLER. Hvilke problemer de har, og hvordan det påvirker deres liv. Du skal vide, hvilke ord de bruger om de problemer, du kan løse for dem – og hvad deres største håb og længsler er. Når du kommunikerer direkte og skarpt, viser du, at du forstår dem, og de kan hurtigt genkende dig, som en der kan forstå dem og hjælpe de.

 

Sådan bliver du set og hørt, af de RIGTIGE kunder

11329432_mI mandags skrev jeg på bloggen om, hvorfor alt det du nogensinde har lært om markedsføring er ligegyldigt, Hvis du ikke har læst den endnu. Så læs den på bloggen  HER.

Og jeg lovede, at jeg i dag, ville vise dig præcist, hvad der skal til, for at du kan begynde at markedsføre dig på en autentisk måde, hvor du tør være og er synlig, så du kan blive set og hørt af de rigtige kunder.

Ja – jeg skriver de RIGTIGE kunder.

Fordi det handler ikke om at blive set af så mange som overhovedet muligt. Det handler om at blive set af de rigtige.

Det er dem, som er klar til at få hjælp af dig, som er villige til at investere i at få din hjælp, og som DU synes er spændende og givende at gøre en forskel for.

For at blive set af de RIGTIGE kunder, bliver du nødt til at være DIG og gøre tingene på DIN måde. Sagt på en anden måde, så skal du ud af kassen fyldt med “bør”, “skal” og “burde”. Og ind til din kerne og skabe derfra.

For at du kan gøre det, er der 3 ting, der især er vigtige, du gør:

1. Ryd op i dine overbevisninger og historier.
Du skal rydde op og ud i de normer og overbevisninger, der er i din branche og dem, du har fået undervejs i din læringsproces. Alt det, der ikke er sandt for dig – i din kerne, skal ud og det, der ER sandt for dig, skal fylde mere.

2. Find og styrk din indre GPS.
For at du netop kan gøre tingene på din måde, skal du i kontakt med din kreative intuition. Derfra kan du skabe muligheder og løsninger, din hjerne på INGEN måde kan skabe selv. Du kan skabe noget helt unikt. Du skal også lære at afkode, hvad din krop og intuition siger til dig og hvordan, så du nemt kan mærke og se, hvilke skridt, der er rigtige for dig. Lige nu og i fremtiden. Det er afgørende for, at den frygt, der kommer op (og det gør den!)  – ikke får dig til at stoppe og give op.

3. Transformer frygten, der står i vejen.
Hver gang vi beslutter os får at gå ud af vores komfortzone, sætter hjernen i gang med en frygt-strategi, der har til formål at holde dig fast, hvor du er. Derfor er det afgørende, at du finder ud af, hvordan din frygt-strategi fungerer. For mig er det f.eks. lavt selvværd med tanker som “du er ikke god nok”, der kommer op. For andre er det tanker som at “jeg skal også bare tage sammen. Jeg kan ikke tillade mig at tro, jeg må få det hele” eller perfektionisme. Når du har spottet den, er en stor del af arbejdet egentlig at rumme den og så lytte til den anden stemme – nemlig din intuition. Altså fortsætte med at gå – selvom skoen klemmer. Den del kan afsindig svært, hvis man gør det alene, fordi hjernen altid vil forsøge at skabe det, den plejer. Derfor er det vigtigt, at du omgiver dig med mennesker på samme rejse og en god rejseleder.

Hvilke penge-briller har du på?

Du har måske hørt den gode gamle traver “om det halvtomme og halvfyldte glas”.

Om du har tendens til at se et glas halvt fyldt med vand – som næsten tomt eller næsten fyldt, afhænger af dit mindset – altså hvilke briller, du ser verden med.

Det gælder også penge. Det sjove med penge (modsat f.eks. vand) er, at vi har så mange historier og føleler koblet på, at det helt og aldeles fucker vores manifesteringer op. Og meget af det fungerer ganske ubevidst.

Noget vi har lært af vores forældre. Så medmindre du ønsker dine forældres resultater – kan det være en god ide at opgradere brillerne.

Vores briller er ofte så fedtede, at bare det at pudse dem, så vi ser klart, er en stor udfordring. Og måske vi ikke engang ved, t vores briller er fedte. Vi tror, at det er sådan verden er.

Når vores pengebriller er fedtede og beskidte, ser vi ikke de muligheder, der rent faktisk er. Det vil sige, er du sådan en, der lever i knaphed, så bliver det meget, meget svært at skabe overflod – for du ser ikke mulighederne bag de fedtede brilleglas.

Det er ikke mange år siden, at mine penge-briller var godt og grundigt fedtede (og har et par hjørner, jeg er i fuld gang med at gøre rene nu og her). Jeg var dengang journalist og var sendt til B&O i Struer for at lave en reportage fra en Audi A4, som B&O leverer yderest luksuriøse lydanlæg til.

Og da jeg sad i bilen, blev jeg ked af det. Og vred. Ked af at blive konfronteret med, at jeg var sådan en, der NOGENSINDE ville få råd til en så dyr bil og så lækker lyd i min bil. Ikke fordi biler er min store passion. Men fordi det gør nas at få fornemmelsen af, at der er en verden derude, hvor meget er muligt. Men ikke for mig.

Kender du det?

Men jeg blev hurtigt klogere. For dengang sad jeg med mine meget fedtede briller på. Og jeg vidste ikke, at de slørede mig syn. At de gjorde, at jeg ikke kunne se en sk*d. Jeg troede, det var sådan verden var.

Men de muligheder vi har på pengefronten (og alle de andre fronter) afhænger af de briller vi har på. OG det fede er, at det er muligt at skifte brillerne ud, gøre dem rene og opgradere, så du får andre muligheder.

Så hvad jeg gjort for at få pengeflow i mit liv? Som du måske ved, har jeg arbejdet meget med business – men reelt så er mindset-delen (altså brillerne) afgørende. Jeg har opgraderet mine penge-briller. Og du kan også gøre det samme. Du kan se mere på The Money Edition.
Illustration_MONEY

Hvorfor selvudvikling kan gøre verden et bedre sted

Min barndom var spækket med tårer og mareridt. Over regnskovens ødelæggelse og hungersnød.

Jeg hadede at nogen ikke kunne blive mætte. Og at vi smadrede hele grundlaget for vores eksistens: Nemlig den jord, vi bor på.

Jeg har altid brugt meget energi og mange tanker på at fokusere på at redde andre.

Men sagen var den, at jeg ikke kunne gøre særlig meget for andre.

For jeg var fanget i en kasse, som jeg godt kunne mærke ikke var mig. Men jeg anede ikke, at der fandtes et liv ”udenfor kassen”. Jeg troede, at det var livet og jeg måtte nøjes. Og så måtte jeg hjælpe andre så godt, jeg kunne.

Men jeg var deprimeret. Havde angst. Var bange. Og følte ikke mit liv gav mening. Jeg følte, jeg var forkert. Som om, at jeg var dumpet ned på den forkerte planet.

Men på et tidspunkt midt i 20’erne, hvor jeg virkelig var hærget, gik det op for mig, at jeg blev nødt til at redde mig selv først.

Og at jeg havde fokuseret på at redde andre og løse deres problemer først, fordi så behøvede jeg ikke at mærke mig selv og forholde mig til alle de svære følelser og smerten, der var indeni i mig.

Du kender sikkert billedet fra flyene, at du skal tage din egen ilt-maske på, før du hjælper andre. Af den simple årsag, at du ellers risikerer at krepere. Og så er du ikke til meget nytte.

Men når vi som mennesker sidder i den her berømte kasse, jeg ynder at tale om – så er det lidt ligesom at være et sted, hvor der ikke er helt nok ilt.

Vi bliver stressede, deprimerede, får måske endda smerter forskellige steder.

Alt i os forsøger at fortælle os en eneste ting:

38792745_s

DU SIDDER I EN KASSE; DER IKKE PASSER TIL DIG.

Når vi mangler ilt, bliver vi amputerede. Vi KAN ikke udbytte vores resurser – uanset hvor meget vi ville. For alt i os forsøger bare at overleve.

Sådan er det også i KASSEN.

Det kan vi nemlig heller ikke i en kasse fyldt med overbevisninger og gamle programmer, der basalt bare undertrykker den vi er – i vores kerne.

Livet udenfor kassen byder på uanede muligheder. Også for at hjælpe andre.

Jeg har reddet mig selv ved at skabe et liv udenfor kassen. At overkomme muren af frygt, der opstår, når vi begynder at træde udenfor kassen – go har skabt et liv ud fra den jeg er i min kerne.

Og herfra kan jeg både være en bedre mor og dermed skabe børn, der går ud i verden med empati og bidrager til fred og passe på vores jord. Og jeg kan hjælpe andre med at redde sig selv. Komme ud af kassen og skabe et liv fra kernen.

For fra vores kerne, kan vi ud over at finde mening med vores eget liv – også i langt højere grad være med til at bidrage til verden og løfte verden.

Fordi det er der, vores liv giver mening. Også selvom der er udfordringer. Jeg skal ikke bruge energi på basal overlevelse.

Selvudvikling er i min optik ikke for sjov.

Men for mig er det en klokkeklar vej til at gøre det, som jeg altid har drømt om at gøre – at bidrage til at skabe en bedre verden nu og i fremtiden.

Så spørgsmålet er, hvad du vil?

Vil du begynde at trække alle de resurser frem, som du har, så du kan bidrage større? Eller vil du blive siddende i din kasse? Og føle dig forkert – og underlig og udenfor? Eller vil du ind til din kerne og begynde at skabe det liv, du længes efter?

Hvis det er det sidste, kan du begynde din rejse med mig, næste gang jeg sætter forløbet op. 

Du kan se mere om at skabe et meningsfuldt liv, hvor du bidraget med det, du er bedst til lige her: http://carolinabjork.com/mlmlive

Live6mdr[LP]

Hvad der sker, når jeg bliver presset og flowet forsvinder og om markedsføring, der kokser

Det er ingen hemmelighed at jeg lige nu er i en intens periode, hvor mit næste mentorforløb bliver sat.

Det betyder også, at jeg ind i mellem bliver presset. Især fordi jeg har sat nye og vilde intentioner. Og jeg skifter mellem tillid og frygt. Jeg er blevet bedre til at være i tillid og at tingene er som de skal være. Men nogle gange lander jeg i frygt – og mister mig selv.

Når jeg mister flowet, sker det, at jeg simpelthen mister forbindelsen til mig selv.

Jeg har lavet en video til dig, hvor jeg fortæller om, det der sker lige nu – og hvordan jeg finder tilbage til mig selv.