Category Archives for Selvudvikling

Lever du efter de forkerte værdier?

Vi lever i en verden, hvor bestemte karaktertræk og værdier bliver hyldet mere end andre.

Der er i høj status i at være kendt (næsten for hvad som helst), have mange penge og være ekstrovert.

Og vi kan derfor nemt komme til at overtage værdier og mål, som slet ikke sande for os.

Det vil sige, at vi kan gå rundt og længes efter ting og tro, at det er det, der gør os lykkelige.

Men i virkeligheden er det noget helt andet.

Måske har du hørt mig tale om det her med, at de fleste af os sidder i en kasse, som egentlig begrænser os, fordi den er fyldt med alt det, vi har lært livet er – og alt det vi har lært vi er.

Men fordi meget af det måske ikke passer til dem vi er, så kan vi f.eks. opleve at føle os forkerte eller at vi har for små sko på (agtigt). Det giver også en masse konflikter med os selv og andre.

Men det betyder også, at hvis vi sidder i den kasse, når vi sætter os mål. Så vil vi opleve, at når vi så når målet, så var det slet ikke det, vi ønskede os.

Jeg har selv prøvet det.
Da jeg fik mit store gennembrud som selvstændig, begyndte jeg at tjene en del penge. Og jeg troede, det ville gøre mig lykkelig at bruge de penge på sushi og suiter.

Men det eneste der skete, var at jeg brugte flere penge, end jeg havde. Og jeg opdagede, at jeg bare brugte dem til at fylde et hul ud indeni.

Så jeg sad også i en kasse og drømte om at tjene mange penge og leve et luksus-liv.

Men jeg opdagede, at det ikke gjorde mig lykkelig.

Faktisk blev jeg bare mere tom indeni!

I virkeligheden ønskede jeg mig at grine mere, have flere og sjovere og dybere samtaler med mine kære.
Så nogle gange kan det vi længes efter være andres værdier, vi har overtaget. Eller der ligger en længsel nedenunder, som vi lige skal have gravet frem.

Og det gjorde mig til gengæld meget mere lykkelig.

Jeg har også set andre eksempler på det hos andre. Det kan være, at man tror et parforhold, et bestemt hus, mere tøj eller andre materielle goder er sagen (og nogle gange er det. Men det kommer an på, hvad der dybest set er dine værdier).

Pointen er, at når vi sidder i kassen (ja – jeg kommer også nogle gange til at sidde et sted, hvor jeg er begrænset, af det jeg har lært af det rigtige), så kan vi ikke altid sætte os mål, som rent faktisk passer til dem, vi er.

Se videoen herunder, hvor jeg viser dig en konkret øvelse, du kan bruge til at finde dine sande værdier.

For det er ikke lige meget, om vi lever det, der er sandt for os.

Hvis vi ikke gør – er det at meningen går tabt. Og vi kan ende med en følelse af meningsløshed, forkerthed og tomhed.

Kærlig hilsen
Carolina

Hvorfor Selvudslettende Susan og Healer Helle gik galt i byen …

IMG_1027_0Jeg møder mange mennesker, der har arbejdet med selvudvikling i dybden og bredten – men ikke er blevet gladere.

Jeg møder mennesker, som ved det hele i hovedet.

Men ikke kan leve det i virkeligheden.

Det er fantastisk, når mennesker har lyst til at udvikle sig.

At blive klogere på sig selv og andre.

Faktisk vil jeg mene, at det er ganske centralt og afgørende for, at vi kan få mere ro i os selv og vores møde med andre mennesker. Og det kan gøre verden til et bedre sted.

MEN jeg møder ligeså mange mennesker, der er blevet mere ulykkelige af selvudvikling. I hvert fald på den måde, de gør det.

De er blevet selvudslettende og er godt på vej til at miste dem selv. Som dem de er.

De er overvældet af skyld over alt det, som de selv har skabt – og alt det, som de derfor selv er årsag til. Og at de ikke formår at komme ud af det igen.

De er blevet ulykkelige, fordi selvudvikling og spiritualiteten lovede dem forløsning og paradis.

Men i stedet blev de, hvor de var.

Klogere i hovedet. Men alligevel uforandrede.

Den største skam af dem alle.

Selvom det slet ikke er en skam.

Tag for eksempel Healer Helle, som ikke forstår, hvorfor hun er så ensom, når hun jo forstår sig på andre mennesker, så godt at hun altid kan fortælle dem, hvad der er galt med dem, og liiige præcis hvad DE har brug for at få healet for at de kan blive lykkeligere.

Så Helle bruger energi på at være ovre i andre i stedet for bare at være i sig selv og mærke, hvad hun har brug for.

Og måske hun ville opdage, at hun i virkeligheden længtes efter dybere relationer. Ikke dem hvor hun fortæller andre, hvad de har brug for. Men dem hvor hun bare er – griner og hænger ud.

Og så er der Selvudslettende Susan.

Som har forstået og lært, at alt hvad hun oplever er en reflektion af sig selv.

Hun er god til at se, hvordan stort set alt hun oplever, har noget med hende selv at gøre.

Det er blevet omsat til, at Susan nærmest er blevet selvudslettende, fordi hver eneste impuls til at sætte foden ned, sige ”fuck dig – nu skrider jeg” – bliver til ”der er noget, jeg skal se på”.

Og hun kan ikke forstå, at når nu hun mestrer evnen til at se sin egen andel i alt,  hvorfor hun stadigvæk har stort drama i sit liv – og hvorfor hun er ikke er blevet lykkeligere.

Så Susan bruger også sin energi på at være over i andre – og respekterer deres grænser mere end sine egne.

Der er en fin balance mellem at kunne se sin egen andel i en konflikt eller i et møde med et andet menneske – og blive decideret selvudslettende og totalt overhøre sig selv og sine egne grænser.

Visdommen ligger i at kunne finde den balance. Og kunne kende forskel på andres og sit eget – uden at det bliver til, at alt er andres skyld eller alt er ens egen skyld.

Nogle gange – eller faktisk ofte, glemmer vi noget simpelthen – men centralt.

At vi skaber verden sammen med andre og det ikke giver mening at at være en ø.

Og at det ikke er sort/hvidt. Der er mangefarvet og kaotisk. Det er ikke trygt – så derfor vil vi så gerne forsimple tingene. Og i den forsimpling går Selvudslettende Susan og Healer Helle også galt i byen.

Balancen er at holde fast i os selv, mens vi udvikler os og skaber dybere relationer med andre. Og vi kan ikke løse ALT indefra. Meget skal udvikles i mødet med andre mennesker.

Derfor SKAL du være bange for at være dig selv!

IMG_2664_bwKender du følelsen af at være splittet – mellem det du vil i din sjæl? Og det som du føler, du BØR gøre? Ford du f.eks. er bange for, hvad andre synes eller gør?

For eksempel kan det være, at du har en drøm om at skifte arbejde, blive selvstændig eller rejse jorden rundt. Men du kan godt se, at det ikke er fornuftigt og er måske endda også bange for at andre dømmer dig.

Jeg tror vi alle kender det. Jeg kender der også. Også selvom jeg i dag har fundet en fin balance og lever et liv, der er meningsfuldt og sandt for mig. Også selvom det indebærer at nogen ikke forstår det eller synes, det er underligt.

Selvom, jeg har ro i maven med det liv, jeg lever, og de valg, jeg tager, så kender jeg godt frygten, når jeg endnu engang træder udenfor min komfortzone.

Det er nemlig samme frygt, der er på spil.

Og mange kæmper. Og forsøger at få frygten til at gå væk.

Men det gør det bare værre.

Det er faktisk en god ting, når du bliver bange for, hvad andre synes om dit jobskifte eller dit “alternative livsstil”.

Det er det, der gør, at vi som mennesker har overlevet.

Uden havde vi som race formentlig været død.

Engang var det livsfarligt, hvis vi bevægede os udenfor flokken.

Og i denne generation (og mange før også) har mange af os oplevet, at vi fik kærlighed, når vi rettede ind – og den forsvandt, når vi gik egne veje eller trådte ved siden af.

Og vi er vitterligt afhængige af andres kærlighed og anerkendelse.

Så det giver mening, at du kan være bange for, hvad andre syens – og endda lade det blive en stopklods for at  springe ud som selvstændig, sælge alt og rejse jorden rundt eller noget helt tredje.

Faktisk er det en god ide.

Fordi det ER vigtigt at være en del af at et fællesskab. Vi kan og skal ikke klare os selv.

MEN det skønne er, at vi i dag kan vælge, hvilket fællesskab vi ønsker at være en del af – og på hvilke præmisser.

Løsningen er ikke at forsøge at få det til at gå væk. Eller vente med at handle til at det forsvinder.

Det skal ikke forsvinde. Og det vil aldrig forsvinde (medmindre du drikker dig i hegnet eller mister kontakten til dig selv).

Det er ikke meningen, det skal forsvinde. Det er vitterligt en glimrende overlevelsesmekanisme.

MEN vi kan godt blive enige om, at det ikke længere er livsfarligt at bevæge sig uden for flokken.

Så løsningen er, at forstå, hvad der er på spil. Og blive venner med frygten – og så gå videre, selvom den er der.

Ligesom et par nye sko, der klemmer. Efter en uge – passer de helt perfekt. Og er ganske behagelige.

Så hvordan gør du det (tænker du måske)?

Hvis du ligesom så mange andre har øvet dig i i mange år at flygte fra følelserne og bekæmpe dig selv, så kræver det opmærksomhed og øvelse.

Men måden jeg selv gør det på og arbejder med det på, er:

1. Jeg bliver opmærksom på, at jeg “kæmper” indeni og når jeg er opmærksom på det, kan jeg bare stoppe det.

2. Jeg accepterer at “noget” føles ubehageligt og/eller modstridende

3. Jeg trækker vejret gennem følelsen

4. Jeg bliver ved med at gå – også selvom frygten er der.

Kærligst

Carolina

PS. Jeg vil rigtig gerne høre, hvad du fik ud af at læse det her – skriv en kommentar herunder.

Dit liv er en tanker, som flytter sig meeeeeget langsomt

Kender du det her med at opdage, at det sted, du er dit liv f.eks. med dit arbejde, parforhold, bolig eller noget andet – ikke er som du ønsker det? Og hvor svært det er at “vente” på at forandringen sker – og hvor desperat du kan blive for at finde en løsning NU?

Jeg kender det. Men sagen er den, at den hurtige løsning ikke findes. Din hjerne sørger for, at dit liv er en gigantisk tanker, der flytter sig i sneglefart. Også selvom du skubber voldsomt på.

I videoen herunder deler jeg med dig:

  • Hvorfor dit liv er en gigantisk tanker
  • Hvordan du flytter dig mindst langsomt
  • Hvad der sker, når du i desperation handler hurtigt

Hvis du vil med på den næste rejse med skønne kvinder, der ligesom dig ønsker forandring, mere mening og en hverdag, de brænder for. Så tjek mit forløb ud HER.

Live6mdr[LP]

Om ikke at kunne slappe af – og være bange for andre mennesker

Jeg voksede op uden at lære at “trække mig” og uden at lære, at jeg godt kunne være sammen med andre mennesker og være mig og afslappet på samme tid. Først fordi jeg havde et sæt forældre, der basalt set var forpinte indeni og derfor ikke kunne passe på mig.

Så jeg fik sådan nogle ultra sensitive følehorn, der altid var “på”. For at mærke efter, hvordan de voksne omkring mig havde det.

Efter mine forældres død – boede jeg hos mig moster, som på mange måder var den trygge voksne, jeg manglede i mit liv. MEN – her lærte jeg også, at når vi var sammen, så skulle man virkelig være nærværende og på – på den måde, at man konverserer . Men sidder ikke og læser i en bog eller “laver noget andet”, når man er sammen.

Det har taget det meste af mit liv at aflære det og ikke mindst at forstå, at det i høj grad var derfor, at jeg som udgangspunkt synes det var anstrengende at være sammen med andre mennesker.

Da jeg de første mange gange var sammen med mine nuværende svigerforældre, var jeg ved at dø indeni. Jeg forstod simpelthen ikke den måde, de var sammen på. Vi kunne være sammen en hel dag, hvor de sad og læste em bog og vi så fjernsyn eller læst en anden bog. Vi talte næsten ikke sammen. Det var helt nyt for mig at være sammen, hvor man lavede noget hver for sig og hvor man faktisk bare lavede det, man havde lyst til.

Jeg er gået fra at tro, at jeg var introvert. Til at forstå, at jeg faktisk er mere ekstrovert. Jeg følte bare jeg skulle præstere så meget i andres selskab, at jeg blev enormt træt og ikke gad.

Jeg kan stadigvæk nogle gange glemme, at jeg godt bare må være – og det er de tidspunkter, at det kan blive meget anstrengende for mig f.eks. bare at være sammen med min egen lille familie, fordi en del af mig er bange for, at jeg skal præstere og bruge en masse energi, jeg reelt ikke har.

Hvordan har du det med andre mennesker?

Hvad der sker, når jeg bliver presset og flowet forsvinder og om markedsføring, der kokser

Det er ingen hemmelighed at jeg lige nu er i en intens periode, hvor mit næste mentorforløb bliver sat.

Det betyder også, at jeg ind i mellem bliver presset. Især fordi jeg har sat nye og vilde intentioner. Og jeg skifter mellem tillid og frygt. Jeg er blevet bedre til at være i tillid og at tingene er som de skal være. Men nogle gange lander jeg i frygt – og mister mig selv.

Når jeg mister flowet, sker det, at jeg simpelthen mister forbindelsen til mig selv.

Jeg har lavet en video til dig, hvor jeg fortæller om, det der sker lige nu – og hvordan jeg finder tilbage til mig selv.

Interview: Det er sådan lidt – holy f*ck – hvad er der sket på 6 måneder

“Jeg er landet i mig selv og er mig og tro mod mig selv. Det er den største gave jeg har fået i det her forløb. Det er sk*de sjovt at være mig.”

Anette Lind Traberg er Clairvoyant og kropsbehandler.

For seks måneder siden stod hun et sted, hvor hendes drøm om en business blot var en drøm og hun havde følelsen af, at hun i nogen sammenhænge skulle skrue ned for sig selv.

“Jeg levede overhovedet ikke af min business på det tidspunkt. Mit firma var ikke engang oprettet. Folk omkring mig vidste godt, hvad jeg kunne. Men nu kører min business og jeg lever af den. Og det er fedt. Det er sådan lidt – holy f*ck – hvad er der sket på 6 måneder”, forklarer Anette Lind Traberg, der er clairvoyant og kropsbehandler.

Hun begyndte for et halvt år siden i et mentor-forløb, fordi hun følte, at hun skjulte sig. I stedet for at lyse som det fyrtårn, hun kunne mærke hun var.

Hør her, hvilke skridt hun gik for at drømmen ikke længere bare var noget hun kunne fornemme – men noget hun rent faktisk lever.

Vil du have flere succes-historier og tips til dig liv og din forretning, så skriv dig op til nyhedsbrevet her til højre på siden.

Er du spærret inde i en kasse?

36234186_mHvilken kasse er du i? Og hvordan påvirker og begrænser det dit liv og din forretning?

Jeg har selv været i “brændt barn-kassen” i mange år. Sådan en kasse med en voldsom barndom med svigt i lange baner.

I den kasse boede offeret i mig, som havde været udsat for massiv svigt i min barndom. Men meningsløsheden og længselen efter noget større og andet, boede der også.

Her boede overbevisningen om, at uanset hvad, så troede jeg, at jeg altid ville være præget af det (på en dårlig måde). Jeg ville måske komme mig og blive såkaldt velfungerende Men det ville foregå i kassen. Dvs. det at få en familie eller at blive selvstændig (og tjene mange penge) med det pres, der ligger i det, det var IKKE en del af den kasse.

Jeg følte jeg måtte nøjes med den psyke og opvækst jeg havde haft! Jeg kunne jeg jo ikke “lige gå ud og indtage verden”.

Jeg havde en følelse af, at livet ikke gav mening, at der ikke var en plads til mig.

Men sådan behøver det ikke være. Hverken i livet eller business.

Jeg har skrottet kassen og lavet nye rammer og på den måde åbnet for en meget større verden med så mange muligheder, hvor jeg må være mig og indrettet mit liv og min business præcist på den måde, der nærer MIN sjæl på.

Vi har alle en kasse, der er formet og præget af den måde vi er vokset op.

Min kasse har bare indeholdt nogle dramatiske oplevelser.

De fleste mennesker er i den her kasse, og så opstår der på et tidspunkt en følelse af “at der må været mere til mig” eller “kunne det også være muligt for mig at gøre ligesom xx og xx?”.

Når det opstår, begynder vi at tage de første skridt til at træde ud af den kasse, vi har med os.

Hvis vi tør!

Men når vi ikke rigtig kan finde ud af at komme ud af den (eller tør!) – eller pakker os selv ned ved at gå på kompromis med vores drømme eller fortælle os selv, at vi f.eks. ikke kan leve godt af det som vi drømmer om – eller at det ikke er muligt både at tjene mange penge OG have frihed og tid til familie etc., så opstår følelsen af meningsløshed og forkerthed.

Fordi den kasse vi har med os, og som de fleste af os ganske ubevidst navigerer i – har INTET at gøre med vores sjæl og hjerte og det reelle muligheder, der er for os.

Udenfor kassen, er der en helt ny verden med uanede muligheder.

Men det er rigtig svært at se de muligheder, når vi reelt har bind for øjnene. Og det har vi, når vi roder rundt i en kasse, der ikke har noget at gøre med, den vi er, i vores kerne.

 

Jeg var ude at sk*de …

IMG_3824_editedJuni måned har på alle måder været heftig og skræmmende.

Jeg har taget endnu et spring mod at skabe en forretning, som virkelig føles meningsfuld, og hvor jeg har dybe og nærende forhold til mine kunder – og jeg har økonomisk og tidsmæssig frihed.

Det har været virkeligt heftig, og jeg har skullet i kontakt med den side af mig selv, som ikke følte at jeg var min succes værdig – og som var bange for, at det indre arbejde jeg har lavet ikke er “nok” i sig selv. At JEG ikke er nok.

Jeg har delt mine erkendelser herunder i lydfilen.

Og her er lydfilen:

Kærlig hilsen
Carolina