Category Archives for Mindset

Den her prik kan ændre dit liv

I onsdags da jeg afholdt webinar for over 500 mennesker, tegnede jeg en lille bitte prik på et stykke papir. Som et symbol på, at det vi kan se og VED med vores bevidsthed er en ufattelig lille del af alt det, der rent faktisk er.
Og det er afgørende, at du ved det og forstår det.

Fordi ellers vil din verden og dine muligheder var så meget mere fattig og lille – end den i virkeligheden er.

Lad mig komme med et eksempel.

Jeg troede som teenager, at jeg var grim. At jeg havde en stor næse, for brede hofter og for høj og ja – bare grim og forkert. Og derfor på ingen måde attraktiv for det modsætte køn.

Det betød, at når jeg blev vild med en fyr – så gjorde jeg INGENTING.

Senere har jeg fundet ud af, at ofte var mine følelser gengældt. Men fordi jeg simpelthen ikke så det som en mulighed, så jeg ikke deres generte tiltag – og jeg gjorde ingenting selv.

Det er et fint billede på, hvordan vores mindset og overbevisninger ubevidst styrer vores adfærd.

Om du vil det eller ej.

Jeg havde også engang en kunde, som ikke troede på, at nogen gad køre langt efter hendes ydelser. Så derfor gjorde hun ikke noget for at få kunder – uden for lokalområdet.

Over tid fik hun arbejdet med den overbevisning – og hun fik derfor HANDLET anderledes – og i dag har hun kunder, der kommer hele vejen fra Jylland – selvom hun har praksis nord for København.

Men det var ikke sket, hvis der ikke var blevet prikket til hendes fastlåste overbevisninger, for så var hun aldrig begyndt at markedsføre sig bredere.

Men det gør hun nu. Med stor succes.

Det betyder egentlig bare, at hvis du tror, at hele verden er den lille prik – og de muligheder, du har – kun består af de muligheder, der er synlige lige nu, vil du ikke være åben for, at der er løsninger og muligheder, du ikke kan se. Selvom det faktisk er størstedelen af det, der er.

Og du vil ikke HANDLE på en måde, der rent faktisk giver dig andre muligheder – for du er basalt ikke motiveret til det, da du ikke tror det er muligt.

Så hvordan kommer du over at kun at kunne se den lille bitte prik på papiret – så du kan skabe fler muligheder i dit liv?

Her er 3 skridt du kan tage i dag!

1. Først og fremmest skal du anerkende, at der er uendelige muligheder og løsninger på mange af dine udfordringer. Også selvom du slet slet slet slet ikke kan se dem.

2. Gå til dine udfordringer med nysgerrighed. I stedet for at sige: Der er kun de her to muligheder. Eller der er INGEN løsning …. så begynd at øv dig i at være nysgerrig på, hvad der er muligt. Det kan du øve med at stille dig selv simple spørgsmål ala: Hvad mon jeg skal se her? Det er spændende, hvad det ender med, selvom jeg lige nu ikke kan se, hvad det.

3. Træn dig selv i at ”tænke ud af boksen” ved f.eks. at stå hovedet, cykle en anden vej hjem, end du plejer. Bryd dine vante rutiner og vend din krop fysisk på hovedet (du kan også bare lægge dig med bagdelen op af en væg og med benene op i vejret).

Det er blandt andet nogle af de her ting, vi arbejder med på mit forløb i The Meaningful Life Method, der netop er startet op igen. Du kan se mere HER.

Jeg holder jævnligt gratis foredrag i The Meaningful Life Method, så hold øje med min Facebook side.

Derfor gør du ikke det, som du VED er godt for dig

IMG_3369_bwHvorfor spiser jeg endnu en plade chokolade, når jeg faktisk har lyst til at tabe mig – og når nålen på badevægten står på godt 20 kilo mere, end jeg nok har godt af?

Hvorfor får jeg ikke dyrket yoga hver morgen, når nu jeg ved, at det er godt for mig og det føles godt bagefter.

Det er der mange og gode forklaringer på.

Og med stor fed streg under ”GODE”.

Det vi gør eller ”ikke gør” – gør vi fordi det giver MENING for os.

Vi kan kalde det selvsabotage og 1.000 andre ting.

Men hvis vi skal trække essensen ud af det – så er det egentlig bare, at vi gør de ting, der giver mening for os.

Så kan det godt være at en del af os godt ved, at det ikke er skide smart at spise en plade chokolade hver dag. Eller at vi har brug for mere motion.

Men hvis vi f.eks. er i energimangel og er stressede, så kan det give super god mening at spise rigtig meget chokolade og ikke ”bruge energi” på motion.

Det der bare sker for mange af os – er, at vi stedet for at finde et alternativ, der giver mening – eller tag fat i den virkelig årsag, så bekæmper vi de gode intentioner i os selv med regler om, at nu må vi aldrig spise sukker igen. Eller NU skal vi hver dag dit, dut eller dat.

Men det er ikke løsningen.

Fordi vi starter en krig i os selv, som bare ender med at efterlade os med en indre slagmark, der er stressende på alle planer.

Så i stedet for at bekæmpe dig selv, er først skridt at forstå dig selv – og at eje, at der ER en god grund til det du gør. Det betyder ikke, at du ikke skal ændre det. Men første skridt er faktisk accept og forståelse.

Vi kan nemlig ikke slippe noget, vi ikke ejer.

Så i stedet for yoga tager jeg 6 km hver vej om morgenen med mine 3 unger i ladcyklen. Og det giver mening for mig fordi:

1. Bevægelsen pludselig har et et formål (at transportere mine børn), så det har ikke fokus på ”at nu skal jeg tabe mig f.eks.)

2. Det er super hyggeligt at være tur med mine unger. Vi får snakket og “opdaget” verden sammen på vejen.

3. Udsigten når jeg cykler er totalt betagende (jeg bor tæt på Himmelbjerget!

Og et sikkert tegn på at noget giver mening for os – er, at vi får det gjort.

Så næste gang du møder et mønster hos dig selv, som du gerne vil lave om – så begynd med accepten og forståelsen frem for at hive det store skyts frem.

Næste skridt er så at finde et alternativ, der rent faktisk giver mening.

Og det er det, der nogle gange kan være udfordringen.

Fordi vi sidder fast i forestillinger om, hvad der er muligt – og hvad vi “bør/skal”.

Min cykel-løsning har været længe undervejs og er først blevet en realitet nu, når vi er flyttet lidt tættere på skole og børnehave end før.

Jeg løj engang for alle!

13038971_mDer var engang, hvor jeg løj for alle.

For dybest set synes jeg ikke den, jeg var, var ok.

Så jeg fortalte, at jeg læste Information, havde set film-klassikeren Citizen Kane og læste mange bøger (jeg fik derfor bøger i fødselsdagsgave. Bøger der aldrig er blevet læst!).

Det var alt det, jeg meget hellere ville være.

Jeg var flov over, at jeg gik store skridt, grinte højt, fyldte meget, spiste meget, elskede action-film og hadede aviser og bøger.

Jeg følte mig forkert, underlig og det meste af tiden også udenfor. Og engang troede jeg faktisk også, at jeg var noget nær sindssyg.

Så for at passe ind og føle mig mindre forkert løj jeg.

Ganske enkelt.

Det var et fængsel og pinefuldt.

Og jeg anede slet ikke, det var en mulighed, at jeg faktisk var ok, som jeg var. Jeg følte, jeg skulle fikses. Repareres.

Min hjerne vidste godt, at jeg selvfølgelig var ok, som jeg var. For det havde jeg læst i en bog. Og det sagde min psykolog.

Men en ting er at vide det med hjernen – og en anden ting er vide det. Sådan rigtigt.

Og det var først, da jeg ikke bare forstod det – men levede, at jeg og mit liv var perfekt som det var, at jeg følte mig fri og lykkelig.

Sådan helt ind i mine knogler.

Og alle de skæve tanker og egenskaber – er i dag, det der gør, at jeg på kort tid har kunnet få så stor succes med det, jeg laver.

Det at turde være sig selv. Ikke på sådan på den måde, vi godt ved, vi skal være med vores hjerner – men den der måde, hvor vi faktisk tør fortælle om det, der er svært Vise vores dobbelthage og at vi er mennesker med både smerte og lykke. Og vi har gode dage. Og dårlige dage.

For det er det, der gør, at DU kan huske mig og mærke mig. Det er det, der gør, at jeg ikke bare falder i med mængden.

Men for de fleste af os (sådan var det også for mig) er det røvhamrende skræmmende at vise alt det, som føles grimt, skævt og ved siden af. Og få det konverteret til det, der gør os fantastiske og unikke. Og det der gør, at vi brænder så meget igennem, at de mennesker, vi gerne vil tiltrække i vores liv – de kan ikke lade være med at løbe os i møde!

Diana Sommer: “Jeg forsøgte at styre alting med mit hoved”

Diana Sommer har været på flere kurser i selvudvikling end mig. Mange flere kurser. Og havde en følelse indeni af, at hun havde noget at bidrage med – som kunne gøre en forskel. Men hun sad fast i sit hoved og forestillingen om, hvordan tingene ”skulle se ud” – i stedet for at gøre det på sin egen måde.

Det betød at alt den viden hun sad med – ikke kom ud. I stedet for gemte hun sig bag sit kamera.

”Hvis man er i det der indre fængsel. Så er det den største smerte, når man ved, at man har rigtig meget at byde på. Jeg prøvede at styre alting med mit hoved og det fungerede ikke for mig. Til sidst kunne jeg ikke engang finde ud af, hvad jeg gerne ville”

I løbet af de sidste 6 måneder har Diana sluppet fængslet og er begyndt at handle fra hjertet i stedet for hovedet.

”Jeg føler jeg er blevet fri. Det lyder skørt. Men det er virkelig sådan det er”.

Diana har nu sat sit første foredrag op – og har sluppet flere store ”frygte”, som hun har haft gennem sit liv.

Du kan høre et interview med hende her – hvor hun også fortæller, hvad hun har gjort for at komme ud af hovedet og ned i hjertet.

Du kan møde Diana på hendes hjemmeside her: http://dianasommer.dk/

 

Interview: Det er sådan lidt – holy f*ck – hvad er der sket på 6 måneder

“Jeg er landet i mig selv og er mig og tro mod mig selv. Det er den største gave jeg har fået i det her forløb. Det er sk*de sjovt at være mig.”

Anette Lind Traberg er Clairvoyant og kropsbehandler.

For seks måneder siden stod hun et sted, hvor hendes drøm om en business blot var en drøm og hun havde følelsen af, at hun i nogen sammenhænge skulle skrue ned for sig selv.

“Jeg levede overhovedet ikke af min business på det tidspunkt. Mit firma var ikke engang oprettet. Folk omkring mig vidste godt, hvad jeg kunne. Men nu kører min business og jeg lever af den. Og det er fedt. Det er sådan lidt – holy f*ck – hvad er der sket på 6 måneder”, forklarer Anette Lind Traberg, der er clairvoyant og kropsbehandler.

Hun begyndte for et halvt år siden i et mentor-forløb, fordi hun følte, at hun skjulte sig. I stedet for at lyse som det fyrtårn, hun kunne mærke hun var.

Hør her, hvilke skridt hun gik for at drømmen ikke længere bare var noget hun kunne fornemme – men noget hun rent faktisk lever.

Vil du have flere succes-historier og tips til dig liv og din forretning, så skriv dig op til nyhedsbrevet her til højre på siden.

Er du spærret inde i en kasse?

36234186_mHvilken kasse er du i? Og hvordan påvirker og begrænser det dit liv og din forretning?

Jeg har selv været i “brændt barn-kassen” i mange år. Sådan en kasse med en voldsom barndom med svigt i lange baner.

I den kasse boede offeret i mig, som havde været udsat for massiv svigt i min barndom. Men meningsløsheden og længselen efter noget større og andet, boede der også.

Her boede overbevisningen om, at uanset hvad, så troede jeg, at jeg altid ville være præget af det (på en dårlig måde). Jeg ville måske komme mig og blive såkaldt velfungerende Men det ville foregå i kassen. Dvs. det at få en familie eller at blive selvstændig (og tjene mange penge) med det pres, der ligger i det, det var IKKE en del af den kasse.

Jeg følte jeg måtte nøjes med den psyke og opvækst jeg havde haft! Jeg kunne jeg jo ikke “lige gå ud og indtage verden”.

Jeg havde en følelse af, at livet ikke gav mening, at der ikke var en plads til mig.

Men sådan behøver det ikke være. Hverken i livet eller business.

Jeg har skrottet kassen og lavet nye rammer og på den måde åbnet for en meget større verden med så mange muligheder, hvor jeg må være mig og indrettet mit liv og min business præcist på den måde, der nærer MIN sjæl på.

Vi har alle en kasse, der er formet og præget af den måde vi er vokset op.

Min kasse har bare indeholdt nogle dramatiske oplevelser.

De fleste mennesker er i den her kasse, og så opstår der på et tidspunkt en følelse af “at der må været mere til mig” eller “kunne det også være muligt for mig at gøre ligesom xx og xx?”.

Når det opstår, begynder vi at tage de første skridt til at træde ud af den kasse, vi har med os.

Hvis vi tør!

Men når vi ikke rigtig kan finde ud af at komme ud af den (eller tør!) – eller pakker os selv ned ved at gå på kompromis med vores drømme eller fortælle os selv, at vi f.eks. ikke kan leve godt af det som vi drømmer om – eller at det ikke er muligt både at tjene mange penge OG have frihed og tid til familie etc., så opstår følelsen af meningsløshed og forkerthed.

Fordi den kasse vi har med os, og som de fleste af os ganske ubevidst navigerer i – har INTET at gøre med vores sjæl og hjerte og det reelle muligheder, der er for os.

Udenfor kassen, er der en helt ny verden med uanede muligheder.

Men det er rigtig svært at se de muligheder, når vi reelt har bind for øjnene. Og det har vi, når vi roder rundt i en kasse, der ikke har noget at gøre med, den vi er, i vores kerne.

 

Bruger du undskyldninger til at blive siddende (jeg gør!)

Jeg var også engang sådan en, der gav min power væk til penge og tid. Jeg har tid. Jeg har ikke råd. Det var undskyldninger, der gjorde, at jeg blev præcist, hvor jeg var.

Og det er det, undskyldninger gør – holder os fast. Det forhindrer os i at gøre noget – for vi leder ikke efter en løsning – men lader stå til.

Vi lever som om, der ikke er et valg. Men der er altid et valg. Altid!

Når vi brokkker os – er det som regel over ting, vi rent faktisk kan gøre noget ved.

Når jeg og andre taler om, at vi  selv skaber vores liv er det også ud fra, at vi selv kan gøre noget ved måden vi møder det, vi oplever på.

Jeg har i mange år praktiseret ikke at komme med undskyldninger. Men vælge bevidst. Det giver mig power – fordi det gør, at jeg skaber mit eget liv – i stedet for, at jeg lader ydre omstændigheder styre det – og jeg leder efter løsninger, når jeg så støder på noget.

Og du sidder måske og tænker – ha det er sgu da nemt nok. For hun har sgu da røven fuld af penge. Lige nu tjener jeg fine penge – men det er altså ikke særlig længe siden, at jeg ikke gjorde – og solgte ud af vores ejendele som litografier mv for at få tingene til at hænge sammen.

Men heller ikke den gang brugte jeg penge som undskyldning.

Men i går da “mødtes” online med min amerikanske mastermindgruppe – gik det pludselig op for mig, at der faktisk var et område, hvor jeg brugte undskyldninger – når det kommer til min krop.

De undskyldninger jeg bruger er: Ej – havde ikke tid i dag ti at gå en tur. Jeg har jo også lige født 3 børn. Osv osv.

Så det betyder også, at jeg inden næste call i næste uge, committer mig til at finde en personlig træner, der kan holde mig i hånden, så jeg kan komme i gang med at bruge min krop igen.

Hvilke undskyldninger bruger du til at holde dig selv tilbage?