Category Archives for Lyt til dig selv

Ignorer du også nødraketterne?

Hvorfor Selvudslettende Susan og Healer Helle gik galt i byen …

IMG_1027_0Jeg møder mange mennesker, der har arbejdet med selvudvikling i dybden og bredten – men ikke er blevet gladere.

Jeg møder mennesker, som ved det hele i hovedet.

Men ikke kan leve det i virkeligheden.

Det er fantastisk, når mennesker har lyst til at udvikle sig.

At blive klogere på sig selv og andre.

Faktisk vil jeg mene, at det er ganske centralt og afgørende for, at vi kan få mere ro i os selv og vores møde med andre mennesker. Og det kan gøre verden til et bedre sted.

MEN jeg møder ligeså mange mennesker, der er blevet mere ulykkelige af selvudvikling. I hvert fald på den måde, de gør det.

De er blevet selvudslettende og er godt på vej til at miste dem selv. Som dem de er.

De er overvældet af skyld over alt det, som de selv har skabt – og alt det, som de derfor selv er årsag til. Og at de ikke formår at komme ud af det igen.

De er blevet ulykkelige, fordi selvudvikling og spiritualiteten lovede dem forløsning og paradis.

Men i stedet blev de, hvor de var.

Klogere i hovedet. Men alligevel uforandrede.

Den største skam af dem alle.

Selvom det slet ikke er en skam.

Tag for eksempel Healer Helle, som ikke forstår, hvorfor hun er så ensom, når hun jo forstår sig på andre mennesker, så godt at hun altid kan fortælle dem, hvad der er galt med dem, og liiige præcis hvad DE har brug for at få healet for at de kan blive lykkeligere.

Så Helle bruger energi på at være ovre i andre i stedet for bare at være i sig selv og mærke, hvad hun har brug for.

Og måske hun ville opdage, at hun i virkeligheden længtes efter dybere relationer. Ikke dem hvor hun fortæller andre, hvad de har brug for. Men dem hvor hun bare er – griner og hænger ud.

Og så er der Selvudslettende Susan.

Som har forstået og lært, at alt hvad hun oplever er en reflektion af sig selv.

Hun er god til at se, hvordan stort set alt hun oplever, har noget med hende selv at gøre.

Det er blevet omsat til, at Susan nærmest er blevet selvudslettende, fordi hver eneste impuls til at sætte foden ned, sige ”fuck dig – nu skrider jeg” – bliver til ”der er noget, jeg skal se på”.

Og hun kan ikke forstå, at når nu hun mestrer evnen til at se sin egen andel i alt,  hvorfor hun stadigvæk har stort drama i sit liv – og hvorfor hun er ikke er blevet lykkeligere.

Så Susan bruger også sin energi på at være over i andre – og respekterer deres grænser mere end sine egne.

Der er en fin balance mellem at kunne se sin egen andel i en konflikt eller i et møde med et andet menneske – og blive decideret selvudslettende og totalt overhøre sig selv og sine egne grænser.

Visdommen ligger i at kunne finde den balance. Og kunne kende forskel på andres og sit eget – uden at det bliver til, at alt er andres skyld eller alt er ens egen skyld.

Nogle gange – eller faktisk ofte, glemmer vi noget simpelthen – men centralt.

At vi skaber verden sammen med andre og det ikke giver mening at at være en ø.

Og at det ikke er sort/hvidt. Der er mangefarvet og kaotisk. Det er ikke trygt – så derfor vil vi så gerne forsimple tingene. Og i den forsimpling går Selvudslettende Susan og Healer Helle også galt i byen.

Balancen er at holde fast i os selv, mens vi udvikler os og skaber dybere relationer med andre. Og vi kan ikke løse ALT indefra. Meget skal udvikles i mødet med andre mennesker.

Derfor gør du ikke det, som du VED er godt for dig

IMG_3369_bwHvorfor spiser jeg endnu en plade chokolade, når jeg faktisk har lyst til at tabe mig – og når nålen på badevægten står på godt 20 kilo mere, end jeg nok har godt af?

Hvorfor får jeg ikke dyrket yoga hver morgen, når nu jeg ved, at det er godt for mig og det føles godt bagefter.

Det er der mange og gode forklaringer på.

Og med stor fed streg under ”GODE”.

Det vi gør eller ”ikke gør” – gør vi fordi det giver MENING for os.

Vi kan kalde det selvsabotage og 1.000 andre ting.

Men hvis vi skal trække essensen ud af det – så er det egentlig bare, at vi gør de ting, der giver mening for os.

Så kan det godt være at en del af os godt ved, at det ikke er skide smart at spise en plade chokolade hver dag. Eller at vi har brug for mere motion.

Men hvis vi f.eks. er i energimangel og er stressede, så kan det give super god mening at spise rigtig meget chokolade og ikke ”bruge energi” på motion.

Det der bare sker for mange af os – er, at vi stedet for at finde et alternativ, der giver mening – eller tag fat i den virkelig årsag, så bekæmper vi de gode intentioner i os selv med regler om, at nu må vi aldrig spise sukker igen. Eller NU skal vi hver dag dit, dut eller dat.

Men det er ikke løsningen.

Fordi vi starter en krig i os selv, som bare ender med at efterlade os med en indre slagmark, der er stressende på alle planer.

Så i stedet for at bekæmpe dig selv, er først skridt at forstå dig selv – og at eje, at der ER en god grund til det du gør. Det betyder ikke, at du ikke skal ændre det. Men første skridt er faktisk accept og forståelse.

Vi kan nemlig ikke slippe noget, vi ikke ejer.

Så i stedet for yoga tager jeg 6 km hver vej om morgenen med mine 3 unger i ladcyklen. Og det giver mening for mig fordi:

1. Bevægelsen pludselig har et et formål (at transportere mine børn), så det har ikke fokus på ”at nu skal jeg tabe mig f.eks.)

2. Det er super hyggeligt at være tur med mine unger. Vi får snakket og “opdaget” verden sammen på vejen.

3. Udsigten når jeg cykler er totalt betagende (jeg bor tæt på Himmelbjerget!

Og et sikkert tegn på at noget giver mening for os – er, at vi får det gjort.

Så næste gang du møder et mønster hos dig selv, som du gerne vil lave om – så begynd med accepten og forståelsen frem for at hive det store skyts frem.

Næste skridt er så at finde et alternativ, der rent faktisk giver mening.

Og det er det, der nogle gange kan være udfordringen.

Fordi vi sidder fast i forestillinger om, hvad der er muligt – og hvad vi “bør/skal”.

Min cykel-løsning har været længe undervejs og er først blevet en realitet nu, når vi er flyttet lidt tættere på skole og børnehave end før.

8 (overraskende) ting, som du (måske) ikke ved om mig

I dag har jeg lyst til at dele nogle af de sider med dig, som du måske ikke kender så godt – og som jeg ved ind i mellem får folk til at løfte øjenbrynene. Men med det formål, at du ser, hvad “man” også kan.

1. Jeg rejste fra gennem Iran og Pakistan som 19-årig
En uge efter, jeg var fik studenterhuen på, tog jeg til London helt alene for at tage på tur med 20 andre mennesker fra hele verden (ingen fra Danmark). Vi rejste i en mellemting mellem en bus og en lastbil og tog hele vejen tværs over Europa, gennem Tyrkiet, Iran, Pakistan og sluttede af i Indien, hvor jeg i øvrigt kom i audiens hos Dalai Lama og trykkede hans hånd. Det var før, der var mobiltelefon, og jeg havde ikke engang en emailadresse.

2. Ingen af mine børn har sovet i barnevogn det første halve år
Mit første barn var en sensitiv størrelse. Så meget, at han krævede kropskontakt hele tiden. Det lyttede vi til, og det var der min passion for slynger blev vagt. Siden startede jeg Slyngeskolen (som jeg solgte forrige år) – og alle mine børn er blevet båret i slynge og har sovet på min eller min mands mave, de første mange måneder af deres liv.

3. Jeg hader at tage på legeplads med mine børn
Der er mange ting, jeg IKKE synes er sjovt ved at være mor. Og det tog mig noget tid at forstå, at jeg gerne må være mor på MIN måde. Det betyder, at jeg heller ikke tvinger mig selv til at gøre ting, som jeg ikke bryder mig om. Og jeg synes vitterligt det kedeligste i hele verden er at tage på legeplads med mine børn. Til gengæld synes jeg det er en fest at lave mad med dem, tage i skoven og plukke svampe og meget andet.

4. Jeg blev gift i en grøn kjole
Der er vidst ikke så meget andet at sige til det – end at den var grøn. Og virkelig fin. Du kan se billedet her:

5. Jeg tog til Los Angeles på business-rejse med 5 måneder baby i slynge
Da Falke (min mindste) var 5 måneder, tog jeg flyet til Los Angeles for at mødes med min daværende mastermind-gruppe, som primært bestod af amerikanere. Det var en skøn tur – omend det var lidt hårdt, når Falke synes det var morgen kl. 4 i Los Angeles.

6. Jeg sover i samme seng som alle mine børn
Lige inden Arn (mit første barn) kom til verden, hængte vi en slyngevugge op i loftet ved siden af vores dobbeltseng. Og min mand (Peter) sagde, at han synes det var lidt fjollet, fordi baby (vi kendte ikke kønnet) da skulle ligge i samme seng som os. Hvortil jeg svarede – at selvfølgelig skulle han ikke det. Men da han kom til verden, var jeg slet ikke tvivl om, at han hørte til i min armhule tæt på brystet. Og alle vores børn har ligget i vores seng lige siden. Den ældste er nu 6 år. Og indtil videre fungerer det rigtig godt – og vi er glade for løsningen.

7. Jeg har spist min moderkage (eller lidt af den)
Oh yes. Det er helt rigtigt. Jeg har født alle mine børn hjemme og på et tidspunkt læste jeg nogle artikler om, hvordan man kunne bruge moderkagen til blandt andet at lave homoøpatisk medicin – men også. Og så også om fordelene ved at indtage den. Det blev et helt cirkus med TV2, der kom ud og filmede. Jeg er ligeglad med hvad andre gør. Og synes egentlig også at det lyder lidt klamt. Og det var også lidt klamt at spise den og kan ikke sige, om det har haft en effekt. Men jeg havde lyst til at prøve det – så det gjorde jeg.

8. Jeg blev (næsten) født Nadia og er uddannet numerolog (jeps. Den er god nok)
For godt tre år siden, besluttede jeg at skifte navn. Fordi det føltes rigtigt i min mave. På min oprindelige fødeattest står der Nadia Louise Kristensen. Det blev så til Carolina Björk Søndergaard. I kølvandet på det – uddannede jeg mig faktisk også til numerolog for et par år siden.

Min pointe med at fortælle det her – er også for at vise dig, at det ”gode liv” ser ud på mange måder. Og det der er rigtigt for mig – ikke nødvendigvis er rigtigt for dig og omvendt.

Det er kun dig, der har sandheden om, hvad der er det ”gode liv”, for dig.

Kærlig hilsen
Carolina

Da jeg sagde det her, skiftede han mening! Måske han alligevel ville have børn

16087802_m”Jeg har næsten lyst til at få børn alligevel”.

Sådan sagde Jonas for nogle uger siden.

Og hans søster (min veninde) – hun var temmelig overrasket. Fordi han generelt er ret fast besluttet på, at børn ikke er noget for ham.

Men han åbnede alligevel for, at det kunne være en mulighed, fordi jeg viste ham noget, som vi alle har adgang til. Men glemmer (eller ikke lige ved er en mulighed).

Og fordi vi glemmer det – eller måske ikke tør. Så er der rigtig mange ting, vi ikke gør. Det kan være alt fra tage et bestemt arbejde. Få en kæreste (eller ikke få en kæreste). Gøre noget bestemt i dit arbejdsliv eller forretning.

Kan du gætte, hvad jeg fortalte ham?

Jeg sagde mange ting. Men samlet set var budskabet bare, at jeg er mor på MIN måde.

Jeg gider ikke læse og lege Lego med mine børn. Men til gengæld gider jeg samle svampe i skoven og lave mad med dem.

Og i stedet for at kæmpe med vores børn, når de bliver frustrerede og vrede, forsøger vi (så godt vi nu kan) at rumme det og bare tale med dem og trøste dem.

Og vi giver dem alternativer, hvis der er noget, der ikke fungerer for os. F.eks. er det pisse irriterede, hvis Falke eller Sejher hælder alt muligt i toilettet.

Så i stedet for at skælde dem ud, giver vi dem et alternativ ala ”hvis du vil smide noget i toilettet, så kom til os – så finder vi noget, du gerne må smide i toilettet”.

Det er ikke så vigtigt, HVAD vi lige gør i vores familie.

Men det væsentlige er, at tanken om børn i Jonas’ hoved gik fra ”stress-helvede” til ”jeg kan faktisk få børn og have mig selv med i det”.

Så pointen er, at nogle gange undgår vi at gøre ting, fordi det føles off. I stedet for at lige se på, at det måske ikke handler om, at vi ikke skal undgå dem – men at vi skal finde en måde at gøre det på, som passer til dem vi er.

Eller når vi har den her indre konflikt om, at vi f.eks. gerne vil x og y, men ikke helt tør – fordi vi er bange for at miste os selv, så kan en del af løsningen være, at vi bare lige skal finde vores egen måde at gøre det.

Så hvis noget føles off i dit liv eller du har den indre konflikt. Så lyt til det. Og bare se det som et tegn på, at du mærker, at der er noget, der skal justeres, så det passer til dig. Og hvis du ikke selv kan – så få hjælp til at få kastet lys på det.

Kærligst

Carolina

PS. Hvis du vil finde ud af, hvad der er DIN måde – og turde folde den ud. Så tjek mit 6 måneders forløb ud. Se mere HER!

Live6mdr[LP]

Jeg løj engang for alle!

13038971_mDer var engang, hvor jeg løj for alle.

For dybest set synes jeg ikke den, jeg var, var ok.

Så jeg fortalte, at jeg læste Information, havde set film-klassikeren Citizen Kane og læste mange bøger (jeg fik derfor bøger i fødselsdagsgave. Bøger der aldrig er blevet læst!).

Det var alt det, jeg meget hellere ville være.

Jeg var flov over, at jeg gik store skridt, grinte højt, fyldte meget, spiste meget, elskede action-film og hadede aviser og bøger.

Jeg følte mig forkert, underlig og det meste af tiden også udenfor. Og engang troede jeg faktisk også, at jeg var noget nær sindssyg.

Så for at passe ind og føle mig mindre forkert løj jeg.

Ganske enkelt.

Det var et fængsel og pinefuldt.

Og jeg anede slet ikke, det var en mulighed, at jeg faktisk var ok, som jeg var. Jeg følte, jeg skulle fikses. Repareres.

Min hjerne vidste godt, at jeg selvfølgelig var ok, som jeg var. For det havde jeg læst i en bog. Og det sagde min psykolog.

Men en ting er at vide det med hjernen – og en anden ting er vide det. Sådan rigtigt.

Og det var først, da jeg ikke bare forstod det – men levede, at jeg og mit liv var perfekt som det var, at jeg følte mig fri og lykkelig.

Sådan helt ind i mine knogler.

Og alle de skæve tanker og egenskaber – er i dag, det der gør, at jeg på kort tid har kunnet få så stor succes med det, jeg laver.

Det at turde være sig selv. Ikke på sådan på den måde, vi godt ved, vi skal være med vores hjerner – men den der måde, hvor vi faktisk tør fortælle om det, der er svært Vise vores dobbelthage og at vi er mennesker med både smerte og lykke. Og vi har gode dage. Og dårlige dage.

For det er det, der gør, at DU kan huske mig og mærke mig. Det er det, der gør, at jeg ikke bare falder i med mængden.

Men for de fleste af os (sådan var det også for mig) er det røvhamrende skræmmende at vise alt det, som føles grimt, skævt og ved siden af. Og få det konverteret til det, der gør os fantastiske og unikke. Og det der gør, at vi brænder så meget igennem, at de mennesker, vi gerne vil tiltrække i vores liv – de kan ikke lade være med at løbe os i møde!

Hvorfor alt det du nogensinde har lært om markedsføring er ligegyldigt!

37169934_mJeg har dårlige nyheder (men også gode!).

Du kan have taget alverdens kurser i god markedsføring. Og alligevel stå tilbage og undre dig over, hvorfor du ikke har nok kunder.  Det er der RIGTIG mange, der gør. Og som så tror, at de er en fiasko, fordi de ikke kan få de magiske redskaber til at virke.

Det kan også være, du under sig over:

  • Hvorfor du ikke føler, du bliver hørt eller set, selvom du virkelig har gjort dig umage!
  • Hvorfor du arbejder alt, alt for mange timer (og simpelthen får for lidt ud af din store indsats!)
  • Hvorfor det andre gør, ikke virker for dig. Selvom du gør PRÆCIST som dem!

Hvis du ikke tør være dig selv og – og ikke tør forlade den kasse af overbevisninger, “bør”, “burde” og “sådan gør man i min branche” – så er blogkurser, farverne på din hjemmeside, skarp e-mail markedsføring og din Facebook-side totalt ligegyldig.

Eller det du får ud af det, vil være noget helt andet, end det du drømmer om!

Hvorfor?

Der er flere grunde. Overordnet set kan INGEN markedsføringsredskaber kompensere for, at vi ikke tør være os selv eller formår at udtrykke vores sande jer (eller bare ikke er det, fordi vi tror, at det bedst at være noget andet – eller gør tingene på en anden smart måde, som vi lige har lært!)

Når du ikke tør være dig selv og gøre tingene på DIN Måde, sker der flere ting:

  1. Det er udtryk for at en del af dig ikke vil ses eller høres. Og så længe det program “kører”, er det også det, du kommer til at skabe. Bevidst og ubevidst. Og du bliver derfor ikke set og hørt af de rigtige kunder. Du vil uanset hvor mange kurser, du tager, spænde ben for at det lykkedes.
  2. Du kommer til at gøre præcist det samme som dem, du har lært redskaberne af. Og gør derfor det samme som alle de andre, der har lært præcist det samme som dig. Læg mærke til, hvordan alle lige pludselig skal holde webinarer, blogge, lave strategiske e-mail marketing og give den gas på Facebook. På samme “3 trin til alverdens succes”-agtige måde. Sagt på en anden måde: Du bliver en nål i en høstak.
  3. Dine kunder kan ikke mærke DIG. Fordi det du formidler ikke kommer fra dit hjerte – men fra din hjerne, der har lært at x, y og z er r*vsmart. Du skal vække følelser hos dine kunder. Det gør du ikke, når du skriver med din hjerne.
  4. Du går simpelthen glip af løsninger og muligheder, du slet ikke kan se lige nu, fordi den kasse du sidder i – fungerer som et filter, der basalt blokerer for ideer, der kunne skabe markedsføring og produkter, du slet slet ikke har overvejet endnu. Sagt på en anden måde. Du går pt glip af et gigantisk potentiale. Det gør dine kunder også, fordi du kan så meget mere ved blot at trække på resurser, der allerede eksisterer inde i dig.

Den gode nyhed er, at du kan gøre noget ved det. Det er det, jeg hjælper dig med på mit andet site Autentisk Branding.

Men uanset om du skal med eller ej, vil jeg gerne dele med hvad der skal til – skridt for skridt – for at du kommer ud af den kasse og tør begynde at gøre tingene på DIN måde. Og udtrykke dit sande jeg. En afgørende nøgle for at du kan leve GODT af din passion.

Om 3 dage (torsdag) skriver jeg på bloggen igen, hvor jeg viser dig præcist, hvad der skal til, for at du kan begynde at markedsføre dig på en autentisk måde, hvor du tør og er synlig – så du kan blive set og hørt af de rigtige kunder.

Diana Sommer: “Jeg forsøgte at styre alting med mit hoved”

Diana Sommer har været på flere kurser i selvudvikling end mig. Mange flere kurser. Og havde en følelse indeni af, at hun havde noget at bidrage med – som kunne gøre en forskel. Men hun sad fast i sit hoved og forestillingen om, hvordan tingene ”skulle se ud” – i stedet for at gøre det på sin egen måde.

Det betød at alt den viden hun sad med – ikke kom ud. I stedet for gemte hun sig bag sit kamera.

”Hvis man er i det der indre fængsel. Så er det den største smerte, når man ved, at man har rigtig meget at byde på. Jeg prøvede at styre alting med mit hoved og det fungerede ikke for mig. Til sidst kunne jeg ikke engang finde ud af, hvad jeg gerne ville”

I løbet af de sidste 6 måneder har Diana sluppet fængslet og er begyndt at handle fra hjertet i stedet for hovedet.

”Jeg føler jeg er blevet fri. Det lyder skørt. Men det er virkelig sådan det er”.

Diana har nu sat sit første foredrag op – og har sluppet flere store ”frygte”, som hun har haft gennem sit liv.

Du kan høre et interview med hende her – hvor hun også fortæller, hvad hun har gjort for at komme ud af hovedet og ned i hjertet.

Du kan møde Diana på hendes hjemmeside her: http://dianasommer.dk/

 

Interview: Det er sådan lidt – holy f*ck – hvad er der sket på 6 måneder

“Jeg er landet i mig selv og er mig og tro mod mig selv. Det er den største gave jeg har fået i det her forløb. Det er sk*de sjovt at være mig.”

Anette Lind Traberg er Clairvoyant og kropsbehandler.

For seks måneder siden stod hun et sted, hvor hendes drøm om en business blot var en drøm og hun havde følelsen af, at hun i nogen sammenhænge skulle skrue ned for sig selv.

“Jeg levede overhovedet ikke af min business på det tidspunkt. Mit firma var ikke engang oprettet. Folk omkring mig vidste godt, hvad jeg kunne. Men nu kører min business og jeg lever af den. Og det er fedt. Det er sådan lidt – holy f*ck – hvad er der sket på 6 måneder”, forklarer Anette Lind Traberg, der er clairvoyant og kropsbehandler.

Hun begyndte for et halvt år siden i et mentor-forløb, fordi hun følte, at hun skjulte sig. I stedet for at lyse som det fyrtårn, hun kunne mærke hun var.

Hør her, hvilke skridt hun gik for at drømmen ikke længere bare var noget hun kunne fornemme – men noget hun rent faktisk lever.

Vil du have flere succes-historier og tips til dig liv og din forretning, så skriv dig op til nyhedsbrevet her til højre på siden.

Er du spærret inde i en kasse?

36234186_mHvilken kasse er du i? Og hvordan påvirker og begrænser det dit liv og din forretning?

Jeg har selv været i “brændt barn-kassen” i mange år. Sådan en kasse med en voldsom barndom med svigt i lange baner.

I den kasse boede offeret i mig, som havde været udsat for massiv svigt i min barndom. Men meningsløsheden og længselen efter noget større og andet, boede der også.

Her boede overbevisningen om, at uanset hvad, så troede jeg, at jeg altid ville være præget af det (på en dårlig måde). Jeg ville måske komme mig og blive såkaldt velfungerende Men det ville foregå i kassen. Dvs. det at få en familie eller at blive selvstændig (og tjene mange penge) med det pres, der ligger i det, det var IKKE en del af den kasse.

Jeg følte jeg måtte nøjes med den psyke og opvækst jeg havde haft! Jeg kunne jeg jo ikke “lige gå ud og indtage verden”.

Jeg havde en følelse af, at livet ikke gav mening, at der ikke var en plads til mig.

Men sådan behøver det ikke være. Hverken i livet eller business.

Jeg har skrottet kassen og lavet nye rammer og på den måde åbnet for en meget større verden med så mange muligheder, hvor jeg må være mig og indrettet mit liv og min business præcist på den måde, der nærer MIN sjæl på.

Vi har alle en kasse, der er formet og præget af den måde vi er vokset op.

Min kasse har bare indeholdt nogle dramatiske oplevelser.

De fleste mennesker er i den her kasse, og så opstår der på et tidspunkt en følelse af “at der må været mere til mig” eller “kunne det også være muligt for mig at gøre ligesom xx og xx?”.

Når det opstår, begynder vi at tage de første skridt til at træde ud af den kasse, vi har med os.

Hvis vi tør!

Men når vi ikke rigtig kan finde ud af at komme ud af den (eller tør!) – eller pakker os selv ned ved at gå på kompromis med vores drømme eller fortælle os selv, at vi f.eks. ikke kan leve godt af det som vi drømmer om – eller at det ikke er muligt både at tjene mange penge OG have frihed og tid til familie etc., så opstår følelsen af meningsløshed og forkerthed.

Fordi den kasse vi har med os, og som de fleste af os ganske ubevidst navigerer i – har INTET at gøre med vores sjæl og hjerte og det reelle muligheder, der er for os.

Udenfor kassen, er der en helt ny verden med uanede muligheder.

Men det er rigtig svært at se de muligheder, når vi reelt har bind for øjnene. Og det har vi, når vi roder rundt i en kasse, der ikke har noget at gøre med, den vi er, i vores kerne.