Category Archives for Drømmeliv

Sådan fik Anne overskud til at gøre de ting, hun ikke tidligere orkede

Du skal simpelthen møde Anne!

Fordi Anne har taget den vildeste rejse fra at være styret af andres holdninger, have mange drænende konflikter i sin nære familie til at kunne sætte tydelige, klare grænser og have en følelse af at være på rette vej.

Fra et liv, hvor hun var træt til et liv, hvor hun rent faktisk får gjort de ting, hun kan mærke er gode for hende – og som hun har lyst til.

“Jeg får ryddet ud til ting, jeg ikke bruger. Jeg får gjort de ting, jeg før har følt som uoverskuelige. Jeg har fået taget de tunge murer af skyld, dårlig samvittighed og al den ansvarsfølelse for andre væk. Det gør, at jeg ikke bliver så fordømmende overfor andre og mig selv,” fortæller Anne.

Selv hendes kollegarer har lagt mærke til, at hun har taget et kvantespring. Fornyeligt holdt hun feks. et oplæg for 60 mennesker på jobbet.

Troen på mig selv og mit unikke bidrag blomstrer måde privat og på arbejdet. Jeg lavede oplægget gjorde det med ro i maven og elskede den udfordring, at formidle til andre”, forklarer Anne.

Den store forandring kom efter, hun deltog i 10 ugers kurset i The Meaningful Life Method.

“Jeg føler at alle moduler og visualiseringer og spørgearkene har givet mig en “hånd” at holde ved, som har gjort, at jeg kunne flytte mig. Modulet “Find guldet i lorten” har sat sine blivende spor i mit hjerte. En enkelt sætning, som jeg altid kan hive frem, når jeg er tynget. Får sgu sådan en trang til at grine over selv det mest dystre, jeg har mødt på min vej. Ikke fordi det er sjovt, men netop fordi mit mindset, har gennemgået en forvandling”, forklarer Anne.

Forløbet er bygget op med lydfiler og arbjedsark. Anne brugte et par aftener om ugen på at lytte til de korte lydfiler og svare på spørgsmål:
“Det var rigtig godt for mig, at det var så “styret” og struktureret. Den ydrestyring gav mig en målrettethed og motivation, som var genial,” forklarer hun.

Anne var en aktiv del af Facebookgruppen, hvor deltagerne løbende bliver holdt til ilden – men også har mulighed for at få coaching:

Jeg fik øjnene op for “hammeren”, der kan være at formulere sig med: Jeg er bagud, jeg er ikke nået så langt, jeg har ikke fået lavet det jeg skulle, er alt sammen med til at tynge processen. Jeg har lært accept af min vej i det tempo jeg sætter. Facebookgruppen blev også for mig et kompas. Opslagende gav mig hjælp til at finde frem til hvilke beslutninger og handlinger, der føltes gode og lette, og hvilke føltes som noget der ikke ville gavne mig“, forklarer Anne.

Hun beskriver selv, at hun føler at hendes rygsæk er blevet tømt for tunge sten, der drænede hende.

“Blandt andet de tunge historier om alt, hvad jeg syntes var synd for mig. Jeg kan nu hurtigt mærker når jeg går over i andre og gerne vil “fixe” deres frustrationer. Det er tegn på, at noget i mig, vil have omsorg og pleje. At kunne se hvad der er på spil – og gøre noget andet end jeg plejer, giver mig en frihed jeg aldrig har mærket før”, forklarer hun.

Og nej det betyder ikke, at hendes liv nu er uden konflikter. Men der er sket meget:

“Der er sket så meget positivt. Men selvfølgelig er det ikke lyserødt hele tiden. De frustrerende tidspunkter med konflikter, vrede afmagt osv, kommer og går. Men måden jeg tænker om det, har ændret sig. Jeg har førhen problematiseret mange ting, men nu øver jeg mig i at acceptere udfordringerne som en del af at leve. Uden at dunke mig selv med negative historier.”

Du kan læse mere om forløbet Anne var på her:

10 ugers onlineforløb


Themeaningful_10uger[IPAD]

Ignorer du også nødraketterne?

Da jeg sagde det her, skiftede han mening! Måske han alligevel ville have børn

16087802_m”Jeg har næsten lyst til at få børn alligevel”.

Sådan sagde Jonas for nogle uger siden.

Og hans søster (min veninde) – hun var temmelig overrasket. Fordi han generelt er ret fast besluttet på, at børn ikke er noget for ham.

Men han åbnede alligevel for, at det kunne være en mulighed, fordi jeg viste ham noget, som vi alle har adgang til. Men glemmer (eller ikke lige ved er en mulighed).

Og fordi vi glemmer det – eller måske ikke tør. Så er der rigtig mange ting, vi ikke gør. Det kan være alt fra tage et bestemt arbejde. Få en kæreste (eller ikke få en kæreste). Gøre noget bestemt i dit arbejdsliv eller forretning.

Kan du gætte, hvad jeg fortalte ham?

Jeg sagde mange ting. Men samlet set var budskabet bare, at jeg er mor på MIN måde.

Jeg gider ikke læse og lege Lego med mine børn. Men til gengæld gider jeg samle svampe i skoven og lave mad med dem.

Og i stedet for at kæmpe med vores børn, når de bliver frustrerede og vrede, forsøger vi (så godt vi nu kan) at rumme det og bare tale med dem og trøste dem.

Og vi giver dem alternativer, hvis der er noget, der ikke fungerer for os. F.eks. er det pisse irriterede, hvis Falke eller Sejher hælder alt muligt i toilettet.

Så i stedet for at skælde dem ud, giver vi dem et alternativ ala ”hvis du vil smide noget i toilettet, så kom til os – så finder vi noget, du gerne må smide i toilettet”.

Det er ikke så vigtigt, HVAD vi lige gør i vores familie.

Men det væsentlige er, at tanken om børn i Jonas’ hoved gik fra ”stress-helvede” til ”jeg kan faktisk få børn og have mig selv med i det”.

Så pointen er, at nogle gange undgår vi at gøre ting, fordi det føles off. I stedet for at lige se på, at det måske ikke handler om, at vi ikke skal undgå dem – men at vi skal finde en måde at gøre det på, som passer til dem vi er.

Eller når vi har den her indre konflikt om, at vi f.eks. gerne vil x og y, men ikke helt tør – fordi vi er bange for at miste os selv, så kan en del af løsningen være, at vi bare lige skal finde vores egen måde at gøre det.

Så hvis noget føles off i dit liv eller du har den indre konflikt. Så lyt til det. Og bare se det som et tegn på, at du mærker, at der er noget, der skal justeres, så det passer til dig. Og hvis du ikke selv kan – så få hjælp til at få kastet lys på det.

Kærligst

Carolina

PS. Hvis du vil finde ud af, hvad der er DIN måde – og turde folde den ud. Så tjek mit 6 måneders forløb ud. Se mere HER!

Live6mdr[LP]

Brug kritik og modstand som genvej til succes

31661542_sHar du prøvet at få en sur mail fra en nyhedsbrev-læser eller en ubehøvlet kommentar på Facebook?

Eller har du oplevet, at noget i din forretning er sværere, end du regnende måske? Og måske ligefrem er “gået galt”?

Det har jeg. Masser af gange.

Jeg har pt 10.000 læsere på mit nyhedsbrev og 5.500 følgere på Facebook.

Jeg har været selvstændig i over 10 år – og har også oplevet at måtte aflyse workshops og kurser, fordi der ikke var nogen eller for få tilmeldte.

Og har også holdt webinarer med MANGE tilmeldte, hvor INGEN købte noget.  Og ind i mellem lander, der også sure opstod i min indbakke om alt fra stavefejl til at de bare generelt synes jeg er irriterende.

Når den slags sker, kan vi gøre to ting:

1. Vi kan ignorere det og tænke – det har ikke noget med os at gøre. Og bare synes de andre er dumme.

2. Vi kan gå i skyld og skam og blive kede af det, spise en plade chokolade og overveje om, vi skal stoppe med at være selvstændige.

3. Vi kan tage læringen i det og bruge det til en fordel i vores forretning og vores liv.

Kan du gætte hvilken en, jeg bruger?

Jeg bruger nr. 3.

Fordi, alt vi oplever, er blot en refleksion af, hvad der foregår inden i os. Vi kan ikke SE noget, som ikke allerede er i os.

Så jeg opfatter alt, hvad jeg oplever, som en form for feedback på alt det, der sker indeni i mig.

Og det betyder, at jeg faktisk kan skyde en genvej til succes. Hvordan – fortæller jeg lidt længere ende.

Det betyder ikke, at hvis en kalder mig et r*vhul, at jeg så sætter mig til at meditere over, hvordan jeg mon er et r*vhul. Men HVIS jeg oplever, at det rammer noget i mig, så dealer jeg med det. Det vil sige, jeg forholder mig til den følelse, det vækker i mig – og så ser jeg på bagefter, om der er noget, jeg skal gøre (f.eks. sætte en grænse, tage et nyt tiltag eller lignende).

Den feedback jeg har fået gennem tiden har f.eks. gjort, at jeg er blevet skarp på mine handelsbetingelser, jeg har ændret mit fokus på penge til budskab og hjertesager. Jeg er blevet klar på min rolle som mentor – og jeg har fået healet SÅ mange ting i mig selv. Og fordi jeg har set det som en mulighed for at blive bedre, så har jeg rent faktisk også fået succes!

Det at være selvstændig er den VILDESTE selvudviklingsrejse. Hvis du vælger at tage læringen – og bruger den modstand du møder som en genvej til succes.

Og når vi IKKE tager læringen – men går i offer eller fornægtelse, så er det, at vi bare oplever det igen og igen og igen og igen og igen og igen.

For din underbevidtshed vil automatisk forsøge at skabe situationer, hvor du kan få healet de ting, du har brug for at få healet for at skabe det, du ønsker dig. Det er ret smart. Men også über irriterende, hvis du ikke har forstået, at det det, der sker.

Det betyder, at du kan bruge kritik og modstand til at:

1. Heale dig selv
2. Forstå, hvad du skal se på for at rykke
3. Bliver endnu dygtigere til dit arbejde
4. Blive din egen markedsføringsguru.

Og sikker også meget, meget mere.

Du kan gøre det samme. Og nej – det er ikke nemt. Men hvis du øver dig, kan du også mestre det. Faktisk kan du blive god til alt, hvis du VIL – og hvis du øver dig.

En af de første ting jeg arbejde med var simpelthen at spotte gaven i de udfordringer jeg mødte. For faktisk er det ofte sådan, at de største gaver er pakket ind i virkelig stor l*rt.

Hvordan vil du bruge det du lige har læst til at få mere succes i din forretning? Nu i dag?

Jeg løj engang for alle!

13038971_mDer var engang, hvor jeg løj for alle.

For dybest set synes jeg ikke den, jeg var, var ok.

Så jeg fortalte, at jeg læste Information, havde set film-klassikeren Citizen Kane og læste mange bøger (jeg fik derfor bøger i fødselsdagsgave. Bøger der aldrig er blevet læst!).

Det var alt det, jeg meget hellere ville være.

Jeg var flov over, at jeg gik store skridt, grinte højt, fyldte meget, spiste meget, elskede action-film og hadede aviser og bøger.

Jeg følte mig forkert, underlig og det meste af tiden også udenfor. Og engang troede jeg faktisk også, at jeg var noget nær sindssyg.

Så for at passe ind og føle mig mindre forkert løj jeg.

Ganske enkelt.

Det var et fængsel og pinefuldt.

Og jeg anede slet ikke, det var en mulighed, at jeg faktisk var ok, som jeg var. Jeg følte, jeg skulle fikses. Repareres.

Min hjerne vidste godt, at jeg selvfølgelig var ok, som jeg var. For det havde jeg læst i en bog. Og det sagde min psykolog.

Men en ting er at vide det med hjernen – og en anden ting er vide det. Sådan rigtigt.

Og det var først, da jeg ikke bare forstod det – men levede, at jeg og mit liv var perfekt som det var, at jeg følte mig fri og lykkelig.

Sådan helt ind i mine knogler.

Og alle de skæve tanker og egenskaber – er i dag, det der gør, at jeg på kort tid har kunnet få så stor succes med det, jeg laver.

Det at turde være sig selv. Ikke på sådan på den måde, vi godt ved, vi skal være med vores hjerner – men den der måde, hvor vi faktisk tør fortælle om det, der er svært Vise vores dobbelthage og at vi er mennesker med både smerte og lykke. Og vi har gode dage. Og dårlige dage.

For det er det, der gør, at DU kan huske mig og mærke mig. Det er det, der gør, at jeg ikke bare falder i med mængden.

Men for de fleste af os (sådan var det også for mig) er det røvhamrende skræmmende at vise alt det, som føles grimt, skævt og ved siden af. Og få det konverteret til det, der gør os fantastiske og unikke. Og det der gør, at vi brænder så meget igennem, at de mennesker, vi gerne vil tiltrække i vores liv – de kan ikke lade være med at løbe os i møde!

Diana Sommer: “Jeg forsøgte at styre alting med mit hoved”

Diana Sommer har været på flere kurser i selvudvikling end mig. Mange flere kurser. Og havde en følelse indeni af, at hun havde noget at bidrage med – som kunne gøre en forskel. Men hun sad fast i sit hoved og forestillingen om, hvordan tingene ”skulle se ud” – i stedet for at gøre det på sin egen måde.

Det betød at alt den viden hun sad med – ikke kom ud. I stedet for gemte hun sig bag sit kamera.

”Hvis man er i det der indre fængsel. Så er det den største smerte, når man ved, at man har rigtig meget at byde på. Jeg prøvede at styre alting med mit hoved og det fungerede ikke for mig. Til sidst kunne jeg ikke engang finde ud af, hvad jeg gerne ville”

I løbet af de sidste 6 måneder har Diana sluppet fængslet og er begyndt at handle fra hjertet i stedet for hovedet.

”Jeg føler jeg er blevet fri. Det lyder skørt. Men det er virkelig sådan det er”.

Diana har nu sat sit første foredrag op – og har sluppet flere store ”frygte”, som hun har haft gennem sit liv.

Du kan høre et interview med hende her – hvor hun også fortæller, hvad hun har gjort for at komme ud af hovedet og ned i hjertet.

Du kan møde Diana på hendes hjemmeside her: http://dianasommer.dk/

 

Interview: Det er sådan lidt – holy f*ck – hvad er der sket på 6 måneder

“Jeg er landet i mig selv og er mig og tro mod mig selv. Det er den største gave jeg har fået i det her forløb. Det er sk*de sjovt at være mig.”

Anette Lind Traberg er Clairvoyant og kropsbehandler.

For seks måneder siden stod hun et sted, hvor hendes drøm om en business blot var en drøm og hun havde følelsen af, at hun i nogen sammenhænge skulle skrue ned for sig selv.

“Jeg levede overhovedet ikke af min business på det tidspunkt. Mit firma var ikke engang oprettet. Folk omkring mig vidste godt, hvad jeg kunne. Men nu kører min business og jeg lever af den. Og det er fedt. Det er sådan lidt – holy f*ck – hvad er der sket på 6 måneder”, forklarer Anette Lind Traberg, der er clairvoyant og kropsbehandler.

Hun begyndte for et halvt år siden i et mentor-forløb, fordi hun følte, at hun skjulte sig. I stedet for at lyse som det fyrtårn, hun kunne mærke hun var.

Hør her, hvilke skridt hun gik for at drømmen ikke længere bare var noget hun kunne fornemme – men noget hun rent faktisk lever.

Vil du have flere succes-historier og tips til dig liv og din forretning, så skriv dig op til nyhedsbrevet her til højre på siden.

Interview: Har du fundet balancen?

 

Lisbethaug13-3lavNoget af det du siger meget, er det her med at skabe balance i livet – især i ens arbejdsliv. Men hvad mener du egentlig med balance?

Balance er en meget individuel og, frem for alt, indre tilstand. Der findes i min verden ikke en generel ”balance-formel”, der tager udgangspunkt i det ydre a la: 8 timers arbejde + 8 timers fritid + 8 timers søvn = balance. Den kombination af døgnets 24 timer, der er lig med balance for den ene, kan være lig med stor ubalance for den anden.

Så selvfølgelig kan man sige, at de ydre faktorer som arbejde, familie, fritid/alenetid er med til at danne grundlaget for balance, men i sidste ende er balance en indre tilstand. Det vigtigste for at fremkalde denne indre tilstand er følelsen af at have overblik over/styr på sit liv kombineret med følelsen af at bidrage med det, vi ønsker på vores 3 vigtigste livsområder: Os selv, vores familie og vores arbejde.

Hvad mener du er det vigtigste vi kan gøre, hvis vi gerne vil opnå den her balance?

Det vigtigste vi kan gøre for at opnå den indre tilstand af balance, er at finde ud af, hvad det egentlig er, vi ønsker. De fleste af os har et ret tydeligt billede af, hvad vi ikke ønsker, men når vi vender den om og spørger: ”Jamen, hvad vil jeg så gerne have?” kommer svaret ikke altid lige så hurtigt.

Det kan derfor være en rigtig god øvelse at sætte sig ned en stille stund og bruge tid på at dykke ned i spørgsmålet ”Hvad ønsker jeg virkelig?”. Hvis jeg kunne få det lige som, jeg allerhelst vil have det i forhold til mig selv, min familie og mit arbejde, hvordan skulle det så være?”.

Det kan godt være, at det svar vi kommer frem til ikke umiddelbart kan realiseres her og nu. Men når vi ved, hvad vi ønsker, kan vi lige så stille begynde at tage mikro-skridt hen imod det. Mange mikro-skridt bliver til store skridt, og gradvist kan vi ændre på tingene, så den balance, vi drømmer om at have, også bliver den, der er i vores hverdag.

Når man både har en business, en familie, et parforhold og et liv, kan det være virkelig svært at få pauser ind – hvad skal man så gøre?

Det helt enkle svar er: Starte med pausen. Ofte er det sådan, at vi venter med pausen, indtil vi lige har ordnet alt det andet. Vi skal lige, lige og liiige lidt mer’ og så kan vi holde pause.

Men fordi opgave-strømmen aldrig stopper, kommer vi aldrig hen til pausetidspunktet.

Hvis vi skal lykkes med pauserne (og få glæde af den store energi gevinst, der ligger i at holde dem) skal vi gå fra at betragte pausen som det mindst vigtige til at betragte pausen som det allervigtigste, vi skal nå hele dagen. Vi skal gå fra at betragte pausen, som noget, der godt kan undværes til noget, der faktisk er en forudsætning for, at vi kan klare alt det, vi konstant skal klare – på arbejdet så vel som i familien.

Læg pausen ind om morgenen, f.eks. i form af 15. minutters meditation før resten af huset vågner, læg pausen ind, inden du træder ind ad døren på arbejdet med 5 minutters gå tur i den friske luft eller en kort meditation på parkeringspladsen, inden du står ud ad bilen; og læg pausen ind inden du henter børnene i børnehaven – eller hvis du har store børn – inden du træder ind ad døren derhjemme. (find evt. inspiration til små korte meditationer i løbet af dagen her: www.lisbethfruensgaard.dk/magiske-minutter-2/ )

Jeg ved også, at der ofte er nogle misforståelser omkring det her med hvordan vi får skruet tingene sammen, så det hænger sammen – hvad er den du oftest møder?

Der er to ting, jeg får lyst til at nævne her:

Den ene misforståelse er, at vi tror, at vi skal finde løsningen i det ydre og ved at kigge på, hvad der virker for andre, og så gøre det samme.

Selvfølgelig kan vi få rigtig god inspiration af at undersøge, hvad der giver god balance for personer i vores omgivelser. Men når det så er gjort, er det allervigtigste at vende blikket indad, og så stille spørgsmålet: Hvad virker allerbedst for mig?

Den anden og måske allerstørste, og mest stressfremkaldende, misforståelse er vores daglige prioritering. Dels i forhold til pauserne, som jeg allerede har nævnt, men især i forhold til hvilke områder, vi giver langt størstedelen af vores opmærksomhed og dermed også energimæssige ressourcer. Rigtig mange har følgende prioritering:

1. Arbejde 2.Familie 3.Mig eller

1. Familie 2. Arbejde 3.Mig.

Denne prioritering bunder i noget, de fleste er os er vokset op med: at vi skal tænke på andre før, vi tænker på os selv.

Men i virkeligheden kan vi komme til at gøre præcis det modsatte med ovenstående prioritering, fordi vi ved altid at sætte os selv til sidst (og dermed oftest ikke have tid tilbage til at fylde på os selv) kan ende med slet ikke at kunne være noget for nogen, fordi vi dræner os selv fuldstændig for ressourcer.

Og i den situation, er det så godt som umuligt at finde noget, der bare minder om balance.

Ved at vende prioriteringen om og starte med at sørge for vores egen energi og velbefindende, dernæst familiens og til sidst arbejdet forbygger vi stress og ubalance i hverdagen på den bedst tænkelig måde.


OM Lisbeth Fruensgaard, en af Danmarks bedste stress-coaches!

Lisbeth Fruensgaard er coach, mindfulnesstræner og foredragsholder med speciale i stresshåndtering, og hun har siden 2006 guidet 100-vis af mennesker ud af stress og vist dem vejen til en hverdag med ro, balance og overskud.

Hun er forfatter til bøgerne “Tag dig nu sammen, skat – bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes af alvorlig stress eller angst” og “Det er nu eller aldrig” – få mere tid og overskud til familien“

Lisbeth står bl.a. bag konceptet Business in Balance, som er for kvinder, der vil gøre karriere med balance samt STRESSMASTER uddannelsen, der har til formål at uddanne både coaches, behandlere og terapeuter samt ledere og HR ansvarlige til at kunne yde professionel og virkningsfuld hjælp til stressramte.

Læs mere om Lisbeth her: www.lisbethfruensgaard.dk eller lyt med på torsdag, når Lisbeth holder webinaret: ”Så tag dig dog sammen… Et foredrag for dig, der længes efter brugbare metoder til hjælpe en stressramt (som partner, ven, kollega eller chef) – uden at miste din egen energi”. Tilmeld dig webinaret her (torsdag d. 25): http://www.lisbethfruensgaard.dk/sa-tag-dig-dog-sammen/

 

Om at være en sportsvogn og bange for penge

Jeg er lidt som en meget hurtig sportsvogn. Jeg kører med 300 kilometer i timen.

Der skal et ganske lille ryk på rettet til, at min bil slået så meget ud af kurs, at det får fatale følger.

Sagt på en anden måde, så er smerten ved ikke at følge min personlige sti, ekstremt stor. Jeg bliver syg. Råber af mine børn. Får angst. Bliver sur, deprimeret og føler mig fortabt og alene.

Det er så smertefuldt, at jeg er meget hurtig til at få fixet bilen, så den kan køre den rigtige vej igen.

Jeg er allergisk over for ikke at være 100 procent tro mod mig selv. Det er r*vbelastende (nogle gange) men også en stor gave.

For det betyder også, at jeg handler meget hurtigt, når jeg ikke er på rette spor.

Rigtig mange mennesker skal virkelig langt ud, før de gør noget.

Det er også derfor, at du kan se lungecancer-patienter stor-ryge. Og det er også derfor, at 10 kilos overvægt ikke altid er nok til at vi “tager os sammen”.

For hjernen er det nemlig MEGET smertefuldt at gøre noget, end vi plejer.

Ligesom det også meget smertefuldt for os at betale for noget. Det er derfor, at når man markedsfører noget, skal man finde sin målgruppes smerte. Og den smerte skal så være større end smerten ved at give slip på pengene.

Det oplevede jeg på egen krop så sent som i sidste uge.

Jeg gennem noget tid har luret på at starte i et mentorforløb hos en amerikansk business-guru. Og for nogle uger siden, dukkede der er en mulighed op. Men prisen var 7000 dollars. 7000 dollars (ja – det er så omkring 40.000 kroner)?

Og lad os bare sige, at de penge slet ikke stod på min konto og ventede.

Jeg fik simpelthen angst, kvalme og ondt i maven.

Men omvendt vidste jeg også, at jeg ville arbejde sammen med ham – og at han ville kunne hjælpe mig med at løfte min virksomhed til et nyt niveau.

Så da han næste dag skrev til mig, at han gerne ville give mig 10.000 kroner i rabat, fordi han vidste, at han kunne gøre en kæmpe forskel for mig – slog jeg til.

Selvom pengene reelt ikke stod på min konto.

Men jeg gik i stedet for i gang med at se på, om der var noget jeg kunne flytte rundt på eller spare de i nogle måneder. Og på den måde fandt jeg en stor del af pengene.

En anden ting er også, at vi bliver bedre kunder af at betale en høj pris (say what?). Yes. Den er god nok. For de fleste inklusive mig selv comitter jeg må på en helt anden måde, når prisen er høj – end hvis jeg får noget gratis.

Jeg skulle i øvrigt hilse fra min mentor og sige, at jeg aldrig mere udbyder mit mentorforløb så billigt igen. Faktisk har jeg lovet ham det. Da jeg fortalte ham om det, grinte han af prisen og sagde, at den forskel det forløb gør for folk, er meget mere værd.

For hvad er prisen for at blive der, hvor du er lige nu, hvor du ikke har det liv, du gerne vil have?
I forhold til at komme derhen, hvor du gerne vil?

Hvad er det værd for dig, at du genfinder forbindelsen med dig selv, kan stå op om morgenen og have en klar følelse af, at det liv du står op til, er det liv du gerne vil have? Og at du har den tid med din familie som du ønsker, at du oplever støtte fra dine omgivelser – og tør gå efter den karriere, du virkelig ønsker?

Jeg er lykkelig for at min nye mentor var meget tydelig i den indledende snak og spurgte mig, hvor længe jeg havde lyst til at blive der, hvor jeg er. At han gjorde mig meget klart, hvor jeg var – og hvor jeg gerne ville hen. Og at det ikke handlede om pengene. Det handlede om, om jeg virkelig ville tage springet.

Og det ville jeg.

Og du kan eddersparkme tro, at jeg giver den gas i det mentorforløb nu for for mig er 33.000 kroner en ret stor investering.

Og det var den fortælling om smerte, penge og om at investere i sig selv.

Kærligste hilsner
Nadia