Category Archives for Din egen kærlige mor

Derfor gør du ikke det, som du VED er godt for dig

IMG_3369_bwHvorfor spiser jeg endnu en plade chokolade, når jeg faktisk har lyst til at tabe mig – og når nålen på badevægten står på godt 20 kilo mere, end jeg nok har godt af?

Hvorfor får jeg ikke dyrket yoga hver morgen, når nu jeg ved, at det er godt for mig og det føles godt bagefter.

Det er der mange og gode forklaringer på.

Og med stor fed streg under ”GODE”.

Det vi gør eller ”ikke gør” – gør vi fordi det giver MENING for os.

Vi kan kalde det selvsabotage og 1.000 andre ting.

Men hvis vi skal trække essensen ud af det – så er det egentlig bare, at vi gør de ting, der giver mening for os.

Så kan det godt være at en del af os godt ved, at det ikke er skide smart at spise en plade chokolade hver dag. Eller at vi har brug for mere motion.

Men hvis vi f.eks. er i energimangel og er stressede, så kan det give super god mening at spise rigtig meget chokolade og ikke ”bruge energi” på motion.

Det der bare sker for mange af os – er, at vi stedet for at finde et alternativ, der giver mening – eller tag fat i den virkelig årsag, så bekæmper vi de gode intentioner i os selv med regler om, at nu må vi aldrig spise sukker igen. Eller NU skal vi hver dag dit, dut eller dat.

Men det er ikke løsningen.

Fordi vi starter en krig i os selv, som bare ender med at efterlade os med en indre slagmark, der er stressende på alle planer.

Så i stedet for at bekæmpe dig selv, er først skridt at forstå dig selv – og at eje, at der ER en god grund til det du gør. Det betyder ikke, at du ikke skal ændre det. Men første skridt er faktisk accept og forståelse.

Vi kan nemlig ikke slippe noget, vi ikke ejer.

Så i stedet for yoga tager jeg 6 km hver vej om morgenen med mine 3 unger i ladcyklen. Og det giver mening for mig fordi:

1. Bevægelsen pludselig har et et formål (at transportere mine børn), så det har ikke fokus på ”at nu skal jeg tabe mig f.eks.)

2. Det er super hyggeligt at være tur med mine unger. Vi får snakket og “opdaget” verden sammen på vejen.

3. Udsigten når jeg cykler er totalt betagende (jeg bor tæt på Himmelbjerget!

Og et sikkert tegn på at noget giver mening for os – er, at vi får det gjort.

Så næste gang du møder et mønster hos dig selv, som du gerne vil lave om – så begynd med accepten og forståelsen frem for at hive det store skyts frem.

Næste skridt er så at finde et alternativ, der rent faktisk giver mening.

Og det er det, der nogle gange kan være udfordringen.

Fordi vi sidder fast i forestillinger om, hvad der er muligt – og hvad vi “bør/skal”.

Min cykel-løsning har været længe undervejs og er først blevet en realitet nu, når vi er flyttet lidt tættere på skole og børnehave end før.

Sådan kom jeg op af grøftekanten

For en måned siden holdt jeg foredrag i København og en af deltagerne spurgte mig, hvordan jeg kom af et “hul” i dag (i forhold til i mine 20’ere, hvor jeg typisk endte på psykiatrisk skadestue). Og det var så længe siden, at jeg havde rodet rundt i grøftekanten, at jeg ikke kunne give hende et konkret eksempel.

Men kort tid efter tog jeg en tur i grøftekanten. Og jeg var der meget længere, end jeg synes var sjovt. Det var som at se et gammelt bånd blive afspillet.

Men jeg kunne ikke stoppe det. I hvert fald hverken med fornægtelse, skæld ud eller noget tredje.

Hør historien her:

Jeg røg derned, fordi jeg vokser.

Jeg er i gang med at bygge min business op omkring de erfaringer, jeg har gjort mig i mit liv – og de redskaber, der har gjort, at jeg har kunnet skabet et liv, som jeg elsker.

I spirituelle kredse taler man meget om sammenbrud før sammenbrud eller at når man vokser, skal man møde vores livslektier.

En af de følelser jeg får lov at møde er magtesløsheden.

Og paradoksalt nok fik jeg mulighed for at afprøve det som jeg selv prædiker.

I nogle dage var jeg meget frustreret over at få besøg af angsten igen. Og blev sur og ked af det.

Men så holdt jeg op med at kæmpe mod angsten – og trak stikket ud.

Det betyder også, at mentorforløbet “Skab Dit Drømmeliv Og Slip For Dårlig Samvittighed Og Tvivl, der skulle være startet i dag, rent faktisk først er udsat 14 dage. For jeg jeg har holdt fri. For det er umuligt at tage gode beslutninger fra grøftekanten.

Jeg fik alle mulige behandlinger, som lettede trykkede (healing, shiatsu mv.)

Men efter en halv dag om angsten igen. For angsten ville mig noget.

Jeg fik fripas herhjemme til at “passe mig selv” og hver gang angsten for alt fra fiasko til bankerot dukkede op, trak jeg vejret dybt, forsøgte at mærke, hvad der lå under angsten.

Så i stedet for at begynde at gå med angsten og begynde at tænke over, hvordan jeg skulle indgå den ene eller anden fiasko, krammede jeg angsten, trak vejret dybt og gav mig til at lave noget som giver mig energi. For mit vedkommende er det for eksempel min have, naturen, fodbad og en kop te i stilhed.

Og i løbet af en uges tid forsvandt angsten – og jeg kom tilbage til mig selv og et sted, hvor jeg rent faktisk kunne tage gode beslutninger.

Hvordan kommer du igennem svære tider?

Sådan Slipper Du Får Den Dårlige Samvittighed Og Tvivl

En af de tunge og store byrder, som mor er den dårlige samvittighed. Over alt det som vi ikke når – og alt det vi ikke gør på den rigtige måde (fordi vi får sovet for lidt). Og så er der tvivlen. Om det vi nu gør, er godt nok og på den rigtige måde.  Om det der føles godt i hjertet, nu også er det rigtige og det bedste – selvom det er anderledes end det svigermor eller naboen siger, er det RIGTIGE!

Kender du det?

Det gjorde jeg! Det har fyldt rigtig meget hos mig. Nu fylder det næsten ingenting.

Hvorfor?

Fordi jeg arbejdet meget intensivt med at tage bevidste beslutninger, der er i 100 procent overenstemmelse med, hvem jeg er som menneske. Og det kan du også. Hvis du vil!

Lyder det langhåret? Kedeligt?

For mig har det været sjovt. En fantastisk rejse, fordi det simpelthen giver mig mere glæde og ro at lave et liv, hvor jeg ikke bekymrer mig om, hvad andre synes, om det jeg gør. Og så er der jo den store bonus – at jeg slipper for dårlig samvittighed og tvivlen.

Hvad nu hvis jeg fortalte dig, at når du bruger energi på dårlig samvittighed og tvivl, er det en gang “mind-f*ck”. Du holder dig selv nede – præcist der hvor din hjerne elsker, at du er: Der, hvor du plejer!