Da jeg sagde det her, skiftede han mening! Måske han alligevel ville have børn

16087802_m”Jeg har næsten lyst til at få børn alligevel”.

Sådan sagde Jonas for nogle uger siden.

Og hans søster (min veninde) – hun var temmelig overrasket. Fordi han generelt er ret fast besluttet på, at børn ikke er noget for ham.

Men han åbnede alligevel for, at det kunne være en mulighed, fordi jeg viste ham noget, som vi alle har adgang til. Men glemmer (eller ikke lige ved er en mulighed).

Og fordi vi glemmer det – eller måske ikke tør. Så er der rigtig mange ting, vi ikke gør. Det kan være alt fra tage et bestemt arbejde. Få en kæreste (eller ikke få en kæreste). Gøre noget bestemt i dit arbejdsliv eller forretning.

Kan du gætte, hvad jeg fortalte ham?

Jeg sagde mange ting. Men samlet set var budskabet bare, at jeg er mor på MIN måde.

Jeg gider ikke læse og lege Lego med mine børn. Men til gengæld gider jeg samle svampe i skoven og lave mad med dem.

Og i stedet for at kæmpe med vores børn, når de bliver frustrerede og vrede, forsøger vi (så godt vi nu kan) at rumme det og bare tale med dem og trøste dem.

Og vi giver dem alternativer, hvis der er noget, der ikke fungerer for os. F.eks. er det pisse irriterede, hvis Falke eller Sejher hælder alt muligt i toilettet.

Så i stedet for at skælde dem ud, giver vi dem et alternativ ala ”hvis du vil smide noget i toilettet, så kom til os – så finder vi noget, du gerne må smide i toilettet”.

Det er ikke så vigtigt, HVAD vi lige gør i vores familie.

Men det væsentlige er, at tanken om børn i Jonas’ hoved gik fra ”stress-helvede” til ”jeg kan faktisk få børn og have mig selv med i det”.

Så pointen er, at nogle gange undgår vi at gøre ting, fordi det føles off. I stedet for at lige se på, at det måske ikke handler om, at vi ikke skal undgå dem – men at vi skal finde en måde at gøre det på, som passer til dem vi er.

Eller når vi har den her indre konflikt om, at vi f.eks. gerne vil x og y, men ikke helt tør – fordi vi er bange for at miste os selv, så kan en del af løsningen være, at vi bare lige skal finde vores egen måde at gøre det.

Så hvis noget føles off i dit liv eller du har den indre konflikt. Så lyt til det. Og bare se det som et tegn på, at du mærker, at der er noget, der skal justeres, så det passer til dig. Og hvis du ikke selv kan – så få hjælp til at få kastet lys på det.

Kærligst

Carolina

PS. Hvis du vil finde ud af, hvad der er DIN måde – og turde folde den ud. Så tjek mit 6 måneders forløb ud. Se mere HER!

Live6mdr[LP]

Dit liv er en tanker, som flytter sig meeeeeget langsomt

Kender du det her med at opdage, at det sted, du er dit liv f.eks. med dit arbejde, parforhold, bolig eller noget andet – ikke er som du ønsker det? Og hvor svært det er at “vente” på at forandringen sker – og hvor desperat du kan blive for at finde en løsning NU?

Jeg kender det. Men sagen er den, at den hurtige løsning ikke findes. Din hjerne sørger for, at dit liv er en gigantisk tanker, der flytter sig i sneglefart. Også selvom du skubber voldsomt på.

I videoen herunder deler jeg med dig:

  • Hvorfor dit liv er en gigantisk tanker
  • Hvordan du flytter dig mindst langsomt
  • Hvad der sker, når du i desperation handler hurtigt

Hvis du vil med på den næste rejse med skønne kvinder, der ligesom dig ønsker forandring, mere mening og en hverdag, de brænder for. Så tjek mit forløb ud HER.

Live6mdr[LP]

Sådan får du mere harmoniske relationer!

47668549_sForestil dig, at du har et et åbent sår.

Men det får ikke lov til at vokse sammen.

Faktisk går der hele tiden nogen og stikker en finger i såret. Og presser til.

AV!

Det er sådan det nogle gange kan føles at være i en tæt relation.

Uanset om det er familie eller venskab eller en samarbejdspartner/kollega.

Sagen er den, at hver eneste lille bitte (eller store) traume du fik som barn, da din mor kom til at råbe, overså dig eller du engang i klassen blev drillet af ham, du var vild med, det kommer igen, hvis det ikke blev forløst dengang (og det gjorde det nok ikke – da det er noget de færreste af os lærer).

Hvis de følelsesmæssige traumer ikke er forløst. så er det som at gå rundt med åbne sår. Og vores relationer bliver så de fingre, der tager en tur i såret. Og drejer fingeren godt og grundigt rundt.

AV!

Og hvis vi ikke er klar over, at det er det, der sker – så er det, at vi får drama. Og masser af det.

Fordi vi hele tiden reagerer voldsomt på noget eller nogen, som faktisk ikke rigtig har noget med sagen at gøre.

De har bare vist os, at der var et sår – nogle uforløste følelser.

Og vores underbevidsthed guider os faktisk til at møde mennesker, der kan sætte en finger i såret, så vi netop kan få forløst de her gamle følelser, der egentlig bare vil have lov til at blive forløst.

Smart, ikke?

Men fordi vi ikke ved, at det er det, der sker – så retter vi verden og frustrationen mod dem, der kommer til at pille i det åbne sår.

Selvom det vi skal gøre – er at rette opmærksomheden mod at få helet det sår. Det skal renses og passes på, så det kan få lov at hele op.

Det er også opskriften på at slippe dramaet i dine relationer.

For når du forstår at alle de følelser, der bliver tricket i dig, reelt bare handler om dig – og er noget du skal deale med – så kan du rent faktisk komme videre og skabe dybere og mere harmoniske relationer.

(Selvfølgelig sker det, at vi møder folk, der vitterligt er grænseoverskridende idioter – men det er en anden mail).

Så måden du “renser såret på” er:

1. Træk vejret, når du møder de følelser, der bliver vækket. Og bliv ved med at trække vejret og bare være med det UDEN at analyser eller placere skyld eller årsag. Her er INGEN følelser forbudte. Så øvelsen består i at rumme dig selv og de følelser, du oplever i mødet med det menneske, som har stukket en finger i et af dine sår.

2. Mærk efter, om der er noget du skal gøre. Skal du tage en snak med vedkommende. Skal du booke en terapeut, tale med en veninde, justere kurs?

3. Hvis du vælger at tage “snakken” med det mennesker, som har stukket en finger i dit sår – så er kunsten, at du bliver på egne banehalvdel. I praksis betyder det, at du bare udtrykker hvordan du har det – og hvad der foregår i dig og IKKE fortæller, hvad du tror der foregår ovre i ham eller hende. Og heller ikke placerer skyld.

Og ja – det kræver øvelse at mestre det her. Og i vores helt tætte relationer, er det sværest (bare spørg min mand :)).

Kærligst

Carolina

 

Lad dog hesten gå selv (og hvorfor jeg har abstinenser)

46088593_mJeg har det meste af mit liv skubbet bag på en hest, der faktisk godt kunne gå selv. Og med det resultat, at det bare blev tungt, fordi en hest, der godt kan gå selv, gør modstand, hvis man går og skubber bagpå.

Plus at det måske havde været nemmere og sjovere at sætte sig på hesten!

Jeg anede simpelthen ikke, at jeg bare kunne sætte mig op på hesten, og så ville den endda gå. Helt af sig selv (say whaaaaaat!)

Og når man er vant til at skubbe bagpå hele tiden, er det virkelig svært at tro på!

Jeg er holdt op med at skubbe. Jeg sidder på hesten (Yes I do!)

Men en del af mig er så vant til det andet, at jeg faktisk ikke helt ved, hvad skal gøre af mig selv.

Hvad skal jeg bruge alt den tid til – hvor jeg knoklede mig til mere at tage mig til? Hvor jeg knoklede mig til mangel på penge og drama på alle mulige fronter?

Nu har jeg fået aflivet pengedramaet, jeg har fået bygget en forretning, der på mange måder kører selv (blandt andet fordi I er så mange, der læser med her. TAK!) og jeg tør gå dybere i mig selv nu og i mine relationer.

Jeg brugte knokleri og drama til at undgå at mærke dybere lag af mig selv og især den dybe hjertekontakt med andre mennesker!

Og lige nu her i stilheden, er det lidt underligt.

For jeg er ikke vant til stilhed.

Ikke at skulle noget.

Ikke at skulle slukke nogen brænde.

Men det er også rart – og det er præcist det, jeg har arbejdet mig henimod. Ro og balance.

Er der bestemt ikke 100 procent endnu (skal nok hoppe ned fra hesten en gang eller to mere) – men hold nu k*ft jeg er kommet langt det sidste år.

Så jeg spenderer en del tid nu på at fylde mit liv op med andre ting end at drama og knoklerier.

Men åh. Jeg har abstinenser.

Det ligger så dybt i mig at løbe rundt i et højspændt tempo og glemme mig selv undervejs.

Men jeg er nu der, hvor jeg er holdt op med at skubbe på hesten og tager små skridt, hvor jeg i stedet for at skubbe på, sætter mig op, læner mig tilbage og lader hesten gå selv.

Det er måske en af de største bedrifter i mit liv at nå hertil – og jeg deler det med dig for at vise dig, at det kan lade sig gøre at flytte sig.

Pointen er, at vi kan skabe det vi længes efter. Hvis vi tør.

For der findes ikke et quick fix (sorry – men det er sandt – før ethvert gennembrud ligger masser af “arbejde”)

Mange af os kan komme til at tro, at et weekendkursus, en session med guru xx eller en lottogevinst kan redde vores liv.

Men INGEN kan redde os.

Men vi kan redde os selv og skabe vedvarende forandring ved at gå små skridt i den rigtige retning hver dag!

Og ja – det går hurtigere, hvis vi stopper med at skubbe bag på hesten og hopper op på den og lader den gå selv.

Langsomt ER hurtigt.

Sandheden er, at forandring kommer indefra og kommer af at gøre noget hver dag, der skaber fundament for nye resultater. I vores private liv og vores arbejdsliv/forretning.

Brug kritik og modstand som genvej til succes

31661542_sHar du prøvet at få en sur mail fra en nyhedsbrev-læser eller en ubehøvlet kommentar på Facebook?

Eller har du oplevet, at noget i din forretning er sværere, end du regnende måske? Og måske ligefrem er “gået galt”?

Det har jeg. Masser af gange.

Jeg har pt 10.000 læsere på mit nyhedsbrev og 5.500 følgere på Facebook.

Jeg har været selvstændig i over 10 år – og har også oplevet at måtte aflyse workshops og kurser, fordi der ikke var nogen eller for få tilmeldte.

Og har også holdt webinarer med MANGE tilmeldte, hvor INGEN købte noget.  Og ind i mellem lander, der også sure opstod i min indbakke om alt fra stavefejl til at de bare generelt synes jeg er irriterende.

Når den slags sker, kan vi gøre to ting:

1. Vi kan ignorere det og tænke – det har ikke noget med os at gøre. Og bare synes de andre er dumme.

2. Vi kan gå i skyld og skam og blive kede af det, spise en plade chokolade og overveje om, vi skal stoppe med at være selvstændige.

3. Vi kan tage læringen i det og bruge det til en fordel i vores forretning og vores liv.

Kan du gætte hvilken en, jeg bruger?

Jeg bruger nr. 3.

Fordi, alt vi oplever, er blot en refleksion af, hvad der foregår inden i os. Vi kan ikke SE noget, som ikke allerede er i os.

Så jeg opfatter alt, hvad jeg oplever, som en form for feedback på alt det, der sker indeni i mig.

Og det betyder, at jeg faktisk kan skyde en genvej til succes. Hvordan – fortæller jeg lidt længere ende.

Det betyder ikke, at hvis en kalder mig et r*vhul, at jeg så sætter mig til at meditere over, hvordan jeg mon er et r*vhul. Men HVIS jeg oplever, at det rammer noget i mig, så dealer jeg med det. Det vil sige, jeg forholder mig til den følelse, det vækker i mig – og så ser jeg på bagefter, om der er noget, jeg skal gøre (f.eks. sætte en grænse, tage et nyt tiltag eller lignende).

Den feedback jeg har fået gennem tiden har f.eks. gjort, at jeg er blevet skarp på mine handelsbetingelser, jeg har ændret mit fokus på penge til budskab og hjertesager. Jeg er blevet klar på min rolle som mentor – og jeg har fået healet SÅ mange ting i mig selv. Og fordi jeg har set det som en mulighed for at blive bedre, så har jeg rent faktisk også fået succes!

Det at være selvstændig er den VILDESTE selvudviklingsrejse. Hvis du vælger at tage læringen – og bruger den modstand du møder som en genvej til succes.

Og når vi IKKE tager læringen – men går i offer eller fornægtelse, så er det, at vi bare oplever det igen og igen og igen og igen og igen og igen.

For din underbevidtshed vil automatisk forsøge at skabe situationer, hvor du kan få healet de ting, du har brug for at få healet for at skabe det, du ønsker dig. Det er ret smart. Men også über irriterende, hvis du ikke har forstået, at det det, der sker.

Det betyder, at du kan bruge kritik og modstand til at:

1. Heale dig selv
2. Forstå, hvad du skal se på for at rykke
3. Bliver endnu dygtigere til dit arbejde
4. Blive din egen markedsføringsguru.

Og sikker også meget, meget mere.

Du kan gøre det samme. Og nej – det er ikke nemt. Men hvis du øver dig, kan du også mestre det. Faktisk kan du blive god til alt, hvis du VIL – og hvis du øver dig.

En af de første ting jeg arbejde med var simpelthen at spotte gaven i de udfordringer jeg mødte. For faktisk er det ofte sådan, at de største gaver er pakket ind i virkelig stor l*rt.

Hvordan vil du bruge det du lige har læst til at få mere succes i din forretning? Nu i dag?

Bekendelser fra en knokler

Processed with VSCOcam with c1 presetJeg er begyndt at starte mine arbejdsdage med en gåtur.

Og i dag mens jeg gik i skoven, faldt jeg.

Bum.

Så lå jeg på jorden.

Med mudder på knæet.

Jeg blev liggende et stykke tid og overvejede hvorfor jeg mon faldt.

Og så fik jeg øje på trætoppene og den blå himmel. Og fandt faktisk ro. Der midt i skovbunden.

Sagen er den, at jeg er en knokler.

Jeg forsøger at lade som om, jeg ikke er der. Og for det meste – når jeg ikke er presset – går det også fint.

Men jeg er en BIG TIME knokler.

Jeg er det meget mindre nu, end jeg har været før, fordi jeg har sat en masse rammer, der gør det svært for mig at gå planken helt ud. Plus at jeg ret hurtigt bliver slået hjem (eller falder), hvis jeg ikke lytter til, hvad min krop fortæller mig).

For det er det, vi knoklere gør.

Vi går planken ud, uanset hvor lidt eller meget energi, vi har.

Vi rejser os fra asken uanset hvor forbrændte vi er.

Vi slækker på vores basale behov for at gøre det, der skal gøres. Og i sidste ende betyder det stress, depression, følelse af meningsløshed, overvægt og frustration!

For mig har min indre knokler alligevel gjort, at jeg overlevede en barndom med voldsomme udfordringer. Og at jeg fortsatte med at rejse mig gennem mine 20’ere som var spækket med besøg på psykiatrisk skadestue og et mørke, der åd mig op indefra.

Men i et hverdagsliv og i et arbejdsliv bliver det til knokleri, hvor vi overhører os selv og vores behov. Og det er der, hvor man rager uklar med sin mand eller hustru, synes ens børn bliver en byrde (og yes – den er der med det samme, at jeg går i knoklemodus hos mig).

Og jeg øver mig på at spotte og stoppe min indre knokler.

For der ER en anden vej.

Og nogle gange får jeg beskeder udefra.

For eksempel som i morges, da jeg faldt på min tur.

Jeg var nemlig gået i gang med at multi-taske på min tur.

Jeg vidste nemlig, at jeg i dag ville sende en mail til dig – men jeg vidste ikke, hvad jeg ville skrive.

Så det summede jeg over, mens jeg gik.

Og så faldt hammeren.

Og så lå jeg der.

I skovbunden med mudder på knæet.

Jeg øver mig DAGLIGT i at gå efter det, der giver ro, balance og glæde. Og som føles NEMT.

Som knoklere er vi nemlig lullet ind i en fælles fortælling om, at livet ER hårdt. Og vi bliver NØDT til at knokle. Og SÅDAN ER DET

Men er det nu også det?

Mit svar er NEJ!

Et stort rungende nej.

For det er den løgn, vi knoklere fortæller os selv, for at vi kan blive ved med at være i hamsterhjulet.

Jeg er hoppet ud af det.

En gang i mellem finder jeg mig i hjulet igen. Så vågner jeg (eller falder) – og så er jeg ude igen.

Er du i hamsterhjulet – eller er du trådt udenfor og kan se, at der er en helt anden verden til dig?

Hvor du gerne må være DIG?

Og hvor det gerne må være sjovt og nemt og i øvrigt bare føles HAMRENDE godt i maven`?

Det er ikke sværere end at tage en beslutning om at hoppe af – og så vide, at det er en proces, og at du kommer til at øve dig hver dag. Og nogle gange har vi brug for hjælpe.

Det har jeg i hvert fald.

Og jeg øver mig stadigvæk og bliver bedre til det. Hver dag.

Kærligst

Carolina

PS: Hvis du vil øve dig sammen med mig og en masse andre skønne menneske, så tjek mit 6 måneders liveforløb ud i The Meaningful Life Method.  Se mere HER.

Illustration_MAIN

Kom nu. Vi kan godt (om hvorfor jeg brød sammen – og hvad jeg så gjorde ved det!)

I går brød jeg hulkende sammen, da jeg læste om en fotograf, der havde hevet tre døde børn op ad vandet. På Lesbos. 3 børn, der var flygtet fra krig i Syrien.

Jeg læser stort set aldrig avis eller ser nyheder. Af samme årsag (og mange andre – som vidst hører en anden mail til :)).

Og det er en BRØKDEL af det armod, der er i omløb i Europa lige nu!

Vi har den største flygtningestrøm i Europa siden 2. verdenskrig.

Ja. Du læste rigtigt. Og måske du ved det. Men bliv hængende.

For vi kan gøre en forskel sammen!

Der drukner dagligt børn og voksne i Middelhavet alt i mens det lykkedes nogen at påvirke medierne til at kalde flygtninge for migranter og vores kære minister Inger forsøger at skræmme dem væk – og politikerne slås om retorikken og ordene. For med dem kan vi manipulere hinanden til at tro, at det ikke er så slemt og dem, der banker på vores dør, nok i virkeligheden ikke har det så slemt.

Jeg er sikker på, at vi om 5-10 år vil se tilbage på det her som en meget, meget mørk plet i vores historie. Formentlig en af de mørkeste nogensinde.

Sandheden er, at der IKKE er noget os og dem.

Der er kun os.

Og jeg har selv følt mig handlingslammet og faktisk ikke gjort noget. Overhovedet. Og det er jeg ked af det. For jeg har simpelthen ikke kunne være med hvor sindssygt det er, at så mange mennesker flygter – mens vores politikere forsøger at “spinne” det til, at det er andres problemer og “ikke er så slemt”.

At de mennesker som banker på vores dør, nok i virkeligheden er såkaldte bekvemmelighedsflygtninge.

Men heldigvis kan vi alle sammen gøre en lille forskel – som til sammen bliver en stor forskel.

Min Facebook-bekendte Gry Hebeltoft Ravn tager til Lesbos for at hjælpe de flygtninge, der kommer i land der. Og vi er i gang med at samle sammen til en container, der skal fyldes med tøj, legetøj og tæpper til de bådflygtninge, der kommer i land på Lesbos. H

Min anden gode bekendte og kollega Anne Deppe er i gang med at koordinere og har aktiveret sit netværk også for at samle penge ind til containere, der kan indeholde masser af tøj, tæpper, bleer mv.

Jeg har doneret 5.000 kroner til en container og besluttet at 10 procent af salg fra mine onlineforløb fra i dag og hele september går ubeskåret til at hjælpe syriske flygtninge. I første omgang til at få flere containere med tøj mv. til Lesbos – så hvis du alligevel har tænkt dig at købe noget i min butik, så kan du være med til at støtte den vej også.

Du kan gøre noget. I dag! Om det så bare er 10 kroner eller en pose med tøj. Det gør alt sammen en forskel.

Er det ikke fantastisk?

Og det hele begyndte med et spørgsmål på Facebook: Hvad koster det egentlig at sende en container til Grækenland. Det ved vi nu. Det koster 15.000 kroner. Og det ser ud til, at der er til næsten 2 nu.

Du kan donere direkte til Grys projekt HER: Enten i form af penge eller tøj, tæpper mv.  Pengene går til f.eks. mad og bleer til flygtningene på Lesbos.
Og du kan donere direkte til containere via Anne Deppe. Du finder info og nummer HER.

Sammen kan vi gøre en forskel.

Og sørge for, at det vitterligt ikke bliver en af de største mørke pletter i vores historie!

5 grunde til at din indre pleaser f*cker dit liv op!

Glemmer du det her? Som gør det SÅ svært at få (nok) kunder?

Rigtig mange af de kvinder og mænd, jeg arbejder med og i det hele taget møder, er på den eller anden måde ikke helt tilfredse med, hvordan det går med deres forretning.

Eller sagt på en anden måde – de ønsker at få flere kunder.  Og leve bedre af deres passion.

Men de har også det til fælles, at de har overset én afgørende ting i deres forretning, som giver dem det ene (UNØDVENDIGE) nederlag efter det andet.

De oplever f.eks.:

1. Meget lidt respons på det, de skriver f.eks på sociale medier og nyhedsbreve (eller mindre end de forventer).

2. Alt for få tilmeldte til kurser, workshops, retreats, webinarer mv. og må derfor enten helt aflyse eller leve med at tjene alt for lidt på det.

3, Frustration over at vide, at de har så meget at give verden – men der er simpelthen ikke nok, der gør brug af “gaverne”.

4. At deres gode tilbud på Facebook og hjemmesiden ikke bliver set eller hørt.

Og problemet (eller en del af det) bag er det samme:

De har glemt, at INGEN køber noget af nogen, de ikke føler, de kender!

PUNKTUM!

Det betyder altså, at for at få flere kunder, er der flere, der skal lære dig at kende.

Og det er ikke nok at 1.000 tilfældige mennesker lærer dig at kende.

Det skal være de RIGTIGE kunder.

Det er dem der er klar til din hjælp, og som også er klar til at investere i din hjælp, og som du får energi af at gøre en forskel for (det betyder også, at dem der bare vil bytte med dig – er altså ikke rigtige kunder!)

Så hvordan bygger du et community – en gruppe af mennesker, der føler de kender dig – og som ser og hører dig og har lyst til at købe dine ting – uden du behøver at blive salgs-agtig?

Og her bliver det tricky.

For jeg vil gerne give dig SVARET.

Men problemet er, at det er vigtigt, at du finder DIN måde at gøre det på.

For det er et afgørende element, netop når du skal bygge relationer, at du er DIG.

For ellers bliver folk utrygge. De kan ikke mærke dig – og du adskiller dig ikke fra horden af mennesker, der laver det samme som dig.

Men når det er sagt, så er der alligevel nogle ting “bagved”, som er super vigtige og afgørende for, at det du så rent faktisk vælger at gøre virker.

For du kan sagtens gøre alt det rigtige og ikke få en sk*d ud af det.

Især hvis du IKKE har følgende ting på plads:

1. Du skal gøre tingene på DIN måde. Dvs. du skal markedsføre dig på platforme og på måder, som du synes er SJOV! Når du gør tingene på DIN måde, så kan de kunder med samme smag og værdier som dig, genkende dig. De kan se, at du er den rette til at hjælpe dem.

2. Du skal turde være DIG. I er så p*ssemange om buddet. Og dit cv er altså ligegyldigt. Du bliver nødt til at have fokus på, hvem du er indeni og få det UD i alt, hvad du laver. Folk skal kunne MÆRKE hvem du er. Det er DIN energi og DIG, de køber. Og DU er det ENESTE, der adskiller dig fra de andre. DET ENESTE (ja jeg råber lidt her. Men det er så forbandet vigtigt!). Det vil sige, dine potentielle kunder, kan opdage dig og mærke dig – og dem, der er rigtige for dig, vil kunne mærke, at du er en, de har lyst til have i deres liv og få hjælp af.

3. Du skal forstå dine kunder, og vide hvem de er. Og her taler jeg altså ikke om klassiske analyser af, hvor gammel din målgruppe er og om de har 2,5 barn og 1,5 hund eller spiser lasagne eller thai-mad til aftensmad. Du skal vide, hvad din kunder FØLER. Hvilke problemer de har, og hvordan det påvirker deres liv. Du skal vide, hvilke ord de bruger om de problemer, du kan løse for dem – og hvad deres største håb og længsler er. Når du kommunikerer direkte og skarpt, viser du, at du forstår dem, og de kan hurtigt genkende dig, som en der kan forstå dem og hjælpe de.

 

Jeg løj engang for alle!

13038971_mDer var engang, hvor jeg løj for alle.

For dybest set synes jeg ikke den, jeg var, var ok.

Så jeg fortalte, at jeg læste Information, havde set film-klassikeren Citizen Kane og læste mange bøger (jeg fik derfor bøger i fødselsdagsgave. Bøger der aldrig er blevet læst!).

Det var alt det, jeg meget hellere ville være.

Jeg var flov over, at jeg gik store skridt, grinte højt, fyldte meget, spiste meget, elskede action-film og hadede aviser og bøger.

Jeg følte mig forkert, underlig og det meste af tiden også udenfor. Og engang troede jeg faktisk også, at jeg var noget nær sindssyg.

Så for at passe ind og føle mig mindre forkert løj jeg.

Ganske enkelt.

Det var et fængsel og pinefuldt.

Og jeg anede slet ikke, det var en mulighed, at jeg faktisk var ok, som jeg var. Jeg følte, jeg skulle fikses. Repareres.

Min hjerne vidste godt, at jeg selvfølgelig var ok, som jeg var. For det havde jeg læst i en bog. Og det sagde min psykolog.

Men en ting er at vide det med hjernen – og en anden ting er vide det. Sådan rigtigt.

Og det var først, da jeg ikke bare forstod det – men levede, at jeg og mit liv var perfekt som det var, at jeg følte mig fri og lykkelig.

Sådan helt ind i mine knogler.

Og alle de skæve tanker og egenskaber – er i dag, det der gør, at jeg på kort tid har kunnet få så stor succes med det, jeg laver.

Det at turde være sig selv. Ikke på sådan på den måde, vi godt ved, vi skal være med vores hjerner – men den der måde, hvor vi faktisk tør fortælle om det, der er svært Vise vores dobbelthage og at vi er mennesker med både smerte og lykke. Og vi har gode dage. Og dårlige dage.

For det er det, der gør, at DU kan huske mig og mærke mig. Det er det, der gør, at jeg ikke bare falder i med mængden.

Men for de fleste af os (sådan var det også for mig) er det røvhamrende skræmmende at vise alt det, som føles grimt, skævt og ved siden af. Og få det konverteret til det, der gør os fantastiske og unikke. Og det der gør, at vi brænder så meget igennem, at de mennesker, vi gerne vil tiltrække i vores liv – de kan ikke lade være med at løbe os i møde!