Sådan fik Anne overskud til at gøre de ting, hun ikke tidligere orkede

Du skal simpelthen møde Anne!

Fordi Anne har taget den vildeste rejse fra at være styret af andres holdninger, have mange drænende konflikter i sin nære familie til at kunne sætte tydelige, klare grænser og have en følelse af at være på rette vej.

Fra et liv, hvor hun var træt til et liv, hvor hun rent faktisk får gjort de ting, hun kan mærke er gode for hende – og som hun har lyst til.

“Jeg får ryddet ud til ting, jeg ikke bruger. Jeg får gjort de ting, jeg før har følt som uoverskuelige. Jeg har fået taget de tunge murer af skyld, dårlig samvittighed og al den ansvarsfølelse for andre væk. Det gør, at jeg ikke bliver så fordømmende overfor andre og mig selv,” fortæller Anne.

Selv hendes kollegarer har lagt mærke til, at hun har taget et kvantespring. Fornyeligt holdt hun feks. et oplæg for 60 mennesker på jobbet.

Troen på mig selv og mit unikke bidrag blomstrer måde privat og på arbejdet. Jeg lavede oplægget gjorde det med ro i maven og elskede den udfordring, at formidle til andre”, forklarer Anne.

Den store forandring kom efter, hun deltog i 10 ugers kurset i The Meaningful Life Method.

“Jeg føler at alle moduler og visualiseringer og spørgearkene har givet mig en “hånd” at holde ved, som har gjort, at jeg kunne flytte mig. Modulet “Find guldet i lorten” har sat sine blivende spor i mit hjerte. En enkelt sætning, som jeg altid kan hive frem, når jeg er tynget. Får sgu sådan en trang til at grine over selv det mest dystre, jeg har mødt på min vej. Ikke fordi det er sjovt, men netop fordi mit mindset, har gennemgået en forvandling”, forklarer Anne.

Forløbet er bygget op med lydfiler og arbjedsark. Anne brugte et par aftener om ugen på at lytte til de korte lydfiler og svare på spørgsmål:
“Det var rigtig godt for mig, at det var så “styret” og struktureret. Den ydrestyring gav mig en målrettethed og motivation, som var genial,” forklarer hun.

Anne var en aktiv del af Facebookgruppen, hvor deltagerne løbende bliver holdt til ilden – men også har mulighed for at få coaching:

Jeg fik øjnene op for “hammeren”, der kan være at formulere sig med: Jeg er bagud, jeg er ikke nået så langt, jeg har ikke fået lavet det jeg skulle, er alt sammen med til at tynge processen. Jeg har lært accept af min vej i det tempo jeg sætter. Facebookgruppen blev også for mig et kompas. Opslagende gav mig hjælp til at finde frem til hvilke beslutninger og handlinger, der føltes gode og lette, og hvilke føltes som noget der ikke ville gavne mig“, forklarer Anne.

Hun beskriver selv, at hun føler at hendes rygsæk er blevet tømt for tunge sten, der drænede hende.

“Blandt andet de tunge historier om alt, hvad jeg syntes var synd for mig. Jeg kan nu hurtigt mærker når jeg går over i andre og gerne vil “fixe” deres frustrationer. Det er tegn på, at noget i mig, vil have omsorg og pleje. At kunne se hvad der er på spil – og gøre noget andet end jeg plejer, giver mig en frihed jeg aldrig har mærket før”, forklarer hun.

Og nej det betyder ikke, at hendes liv nu er uden konflikter. Men der er sket meget:

“Der er sket så meget positivt. Men selvfølgelig er det ikke lyserødt hele tiden. De frustrerende tidspunkter med konflikter, vrede afmagt osv, kommer og går. Men måden jeg tænker om det, har ændret sig. Jeg har førhen problematiseret mange ting, men nu øver jeg mig i at acceptere udfordringerne som en del af at leve. Uden at dunke mig selv med negative historier.”

Du kan læse mere om forløbet Anne var på her:

10 ugers onlineforløb


Themeaningful_10uger[IPAD]

Ignorer du også nødraketterne?

Lever du efter de forkerte værdier?

Vi lever i en verden, hvor bestemte karaktertræk og værdier bliver hyldet mere end andre.

Der er i høj status i at være kendt (næsten for hvad som helst), have mange penge og være ekstrovert.

Og vi kan derfor nemt komme til at overtage værdier og mål, som slet ikke sande for os.

Det vil sige, at vi kan gå rundt og længes efter ting og tro, at det er det, der gør os lykkelige.

Men i virkeligheden er det noget helt andet.

Måske har du hørt mig tale om det her med, at de fleste af os sidder i en kasse, som egentlig begrænser os, fordi den er fyldt med alt det, vi har lært livet er – og alt det vi har lært vi er.

Men fordi meget af det måske ikke passer til dem vi er, så kan vi f.eks. opleve at føle os forkerte eller at vi har for små sko på (agtigt). Det giver også en masse konflikter med os selv og andre.

Men det betyder også, at hvis vi sidder i den kasse, når vi sætter os mål. Så vil vi opleve, at når vi så når målet, så var det slet ikke det, vi ønskede os.

Jeg har selv prøvet det.
Da jeg fik mit store gennembrud som selvstændig, begyndte jeg at tjene en del penge. Og jeg troede, det ville gøre mig lykkelig at bruge de penge på sushi og suiter.

Men det eneste der skete, var at jeg brugte flere penge, end jeg havde. Og jeg opdagede, at jeg bare brugte dem til at fylde et hul ud indeni.

Så jeg sad også i en kasse og drømte om at tjene mange penge og leve et luksus-liv.

Men jeg opdagede, at det ikke gjorde mig lykkelig.

Faktisk blev jeg bare mere tom indeni!

I virkeligheden ønskede jeg mig at grine mere, have flere og sjovere og dybere samtaler med mine kære.
Så nogle gange kan det vi længes efter være andres værdier, vi har overtaget. Eller der ligger en længsel nedenunder, som vi lige skal have gravet frem.

Og det gjorde mig til gengæld meget mere lykkelig.

Jeg har også set andre eksempler på det hos andre. Det kan være, at man tror et parforhold, et bestemt hus, mere tøj eller andre materielle goder er sagen (og nogle gange er det. Men det kommer an på, hvad der dybest set er dine værdier).

Pointen er, at når vi sidder i kassen (ja – jeg kommer også nogle gange til at sidde et sted, hvor jeg er begrænset, af det jeg har lært af det rigtige), så kan vi ikke altid sætte os mål, som rent faktisk passer til dem, vi er.

Se videoen herunder, hvor jeg viser dig en konkret øvelse, du kan bruge til at finde dine sande værdier.

For det er ikke lige meget, om vi lever det, der er sandt for os.

Hvis vi ikke gør – er det at meningen går tabt. Og vi kan ende med en følelse af meningsløshed, forkerthed og tomhed.

Kærlig hilsen
Carolina

Hvorfor Selvudslettende Susan og Healer Helle gik galt i byen …

IMG_1027_0Jeg møder mange mennesker, der har arbejdet med selvudvikling i dybden og bredten – men ikke er blevet gladere.

Jeg møder mennesker, som ved det hele i hovedet.

Men ikke kan leve det i virkeligheden.

Det er fantastisk, når mennesker har lyst til at udvikle sig.

At blive klogere på sig selv og andre.

Faktisk vil jeg mene, at det er ganske centralt og afgørende for, at vi kan få mere ro i os selv og vores møde med andre mennesker. Og det kan gøre verden til et bedre sted.

MEN jeg møder ligeså mange mennesker, der er blevet mere ulykkelige af selvudvikling. I hvert fald på den måde, de gør det.

De er blevet selvudslettende og er godt på vej til at miste dem selv. Som dem de er.

De er overvældet af skyld over alt det, som de selv har skabt – og alt det, som de derfor selv er årsag til. Og at de ikke formår at komme ud af det igen.

De er blevet ulykkelige, fordi selvudvikling og spiritualiteten lovede dem forløsning og paradis.

Men i stedet blev de, hvor de var.

Klogere i hovedet. Men alligevel uforandrede.

Den største skam af dem alle.

Selvom det slet ikke er en skam.

Tag for eksempel Healer Helle, som ikke forstår, hvorfor hun er så ensom, når hun jo forstår sig på andre mennesker, så godt at hun altid kan fortælle dem, hvad der er galt med dem, og liiige præcis hvad DE har brug for at få healet for at de kan blive lykkeligere.

Så Helle bruger energi på at være ovre i andre i stedet for bare at være i sig selv og mærke, hvad hun har brug for.

Og måske hun ville opdage, at hun i virkeligheden længtes efter dybere relationer. Ikke dem hvor hun fortæller andre, hvad de har brug for. Men dem hvor hun bare er – griner og hænger ud.

Og så er der Selvudslettende Susan.

Som har forstået og lært, at alt hvad hun oplever er en reflektion af sig selv.

Hun er god til at se, hvordan stort set alt hun oplever, har noget med hende selv at gøre.

Det er blevet omsat til, at Susan nærmest er blevet selvudslettende, fordi hver eneste impuls til at sætte foden ned, sige ”fuck dig – nu skrider jeg” – bliver til ”der er noget, jeg skal se på”.

Og hun kan ikke forstå, at når nu hun mestrer evnen til at se sin egen andel i alt,  hvorfor hun stadigvæk har stort drama i sit liv – og hvorfor hun er ikke er blevet lykkeligere.

Så Susan bruger også sin energi på at være over i andre – og respekterer deres grænser mere end sine egne.

Der er en fin balance mellem at kunne se sin egen andel i en konflikt eller i et møde med et andet menneske – og blive decideret selvudslettende og totalt overhøre sig selv og sine egne grænser.

Visdommen ligger i at kunne finde den balance. Og kunne kende forskel på andres og sit eget – uden at det bliver til, at alt er andres skyld eller alt er ens egen skyld.

Nogle gange – eller faktisk ofte, glemmer vi noget simpelthen – men centralt.

At vi skaber verden sammen med andre og det ikke giver mening at at være en ø.

Og at det ikke er sort/hvidt. Der er mangefarvet og kaotisk. Det er ikke trygt – så derfor vil vi så gerne forsimple tingene. Og i den forsimpling går Selvudslettende Susan og Healer Helle også galt i byen.

Balancen er at holde fast i os selv, mens vi udvikler os og skaber dybere relationer med andre. Og vi kan ikke løse ALT indefra. Meget skal udvikles i mødet med andre mennesker.

Den her prik kan ændre dit liv

I onsdags da jeg afholdt webinar for over 500 mennesker, tegnede jeg en lille bitte prik på et stykke papir. Som et symbol på, at det vi kan se og VED med vores bevidsthed er en ufattelig lille del af alt det, der rent faktisk er.
Og det er afgørende, at du ved det og forstår det.

Fordi ellers vil din verden og dine muligheder var så meget mere fattig og lille – end den i virkeligheden er.

Lad mig komme med et eksempel.

Jeg troede som teenager, at jeg var grim. At jeg havde en stor næse, for brede hofter og for høj og ja – bare grim og forkert. Og derfor på ingen måde attraktiv for det modsætte køn.

Det betød, at når jeg blev vild med en fyr – så gjorde jeg INGENTING.

Senere har jeg fundet ud af, at ofte var mine følelser gengældt. Men fordi jeg simpelthen ikke så det som en mulighed, så jeg ikke deres generte tiltag – og jeg gjorde ingenting selv.

Det er et fint billede på, hvordan vores mindset og overbevisninger ubevidst styrer vores adfærd.

Om du vil det eller ej.

Jeg havde også engang en kunde, som ikke troede på, at nogen gad køre langt efter hendes ydelser. Så derfor gjorde hun ikke noget for at få kunder – uden for lokalområdet.

Over tid fik hun arbejdet med den overbevisning – og hun fik derfor HANDLET anderledes – og i dag har hun kunder, der kommer hele vejen fra Jylland – selvom hun har praksis nord for København.

Men det var ikke sket, hvis der ikke var blevet prikket til hendes fastlåste overbevisninger, for så var hun aldrig begyndt at markedsføre sig bredere.

Men det gør hun nu. Med stor succes.

Det betyder egentlig bare, at hvis du tror, at hele verden er den lille prik – og de muligheder, du har – kun består af de muligheder, der er synlige lige nu, vil du ikke være åben for, at der er løsninger og muligheder, du ikke kan se. Selvom det faktisk er størstedelen af det, der er.

Og du vil ikke HANDLE på en måde, der rent faktisk giver dig andre muligheder – for du er basalt ikke motiveret til det, da du ikke tror det er muligt.

Så hvordan kommer du over at kun at kunne se den lille bitte prik på papiret – så du kan skabe fler muligheder i dit liv?

Her er 3 skridt du kan tage i dag!

1. Først og fremmest skal du anerkende, at der er uendelige muligheder og løsninger på mange af dine udfordringer. Også selvom du slet slet slet slet ikke kan se dem.

2. Gå til dine udfordringer med nysgerrighed. I stedet for at sige: Der er kun de her to muligheder. Eller der er INGEN løsning …. så begynd at øv dig i at være nysgerrig på, hvad der er muligt. Det kan du øve med at stille dig selv simple spørgsmål ala: Hvad mon jeg skal se her? Det er spændende, hvad det ender med, selvom jeg lige nu ikke kan se, hvad det.

3. Træn dig selv i at ”tænke ud af boksen” ved f.eks. at stå hovedet, cykle en anden vej hjem, end du plejer. Bryd dine vante rutiner og vend din krop fysisk på hovedet (du kan også bare lægge dig med bagdelen op af en væg og med benene op i vejret).

Det er blandt andet nogle af de her ting, vi arbejder med på mit forløb i The Meaningful Life Method, der netop er startet op igen. Du kan se mere HER.

Jeg holder jævnligt gratis foredrag i The Meaningful Life Method, så hold øje med min Facebook side.

Derfor gør du ikke det, som du VED er godt for dig

IMG_3369_bwHvorfor spiser jeg endnu en plade chokolade, når jeg faktisk har lyst til at tabe mig – og når nålen på badevægten står på godt 20 kilo mere, end jeg nok har godt af?

Hvorfor får jeg ikke dyrket yoga hver morgen, når nu jeg ved, at det er godt for mig og det føles godt bagefter.

Det er der mange og gode forklaringer på.

Og med stor fed streg under ”GODE”.

Det vi gør eller ”ikke gør” – gør vi fordi det giver MENING for os.

Vi kan kalde det selvsabotage og 1.000 andre ting.

Men hvis vi skal trække essensen ud af det – så er det egentlig bare, at vi gør de ting, der giver mening for os.

Så kan det godt være at en del af os godt ved, at det ikke er skide smart at spise en plade chokolade hver dag. Eller at vi har brug for mere motion.

Men hvis vi f.eks. er i energimangel og er stressede, så kan det give super god mening at spise rigtig meget chokolade og ikke ”bruge energi” på motion.

Det der bare sker for mange af os – er, at vi stedet for at finde et alternativ, der giver mening – eller tag fat i den virkelig årsag, så bekæmper vi de gode intentioner i os selv med regler om, at nu må vi aldrig spise sukker igen. Eller NU skal vi hver dag dit, dut eller dat.

Men det er ikke løsningen.

Fordi vi starter en krig i os selv, som bare ender med at efterlade os med en indre slagmark, der er stressende på alle planer.

Så i stedet for at bekæmpe dig selv, er først skridt at forstå dig selv – og at eje, at der ER en god grund til det du gør. Det betyder ikke, at du ikke skal ændre det. Men første skridt er faktisk accept og forståelse.

Vi kan nemlig ikke slippe noget, vi ikke ejer.

Så i stedet for yoga tager jeg 6 km hver vej om morgenen med mine 3 unger i ladcyklen. Og det giver mening for mig fordi:

1. Bevægelsen pludselig har et et formål (at transportere mine børn), så det har ikke fokus på ”at nu skal jeg tabe mig f.eks.)

2. Det er super hyggeligt at være tur med mine unger. Vi får snakket og “opdaget” verden sammen på vejen.

3. Udsigten når jeg cykler er totalt betagende (jeg bor tæt på Himmelbjerget!

Og et sikkert tegn på at noget giver mening for os – er, at vi får det gjort.

Så næste gang du møder et mønster hos dig selv, som du gerne vil lave om – så begynd med accepten og forståelsen frem for at hive det store skyts frem.

Næste skridt er så at finde et alternativ, der rent faktisk giver mening.

Og det er det, der nogle gange kan være udfordringen.

Fordi vi sidder fast i forestillinger om, hvad der er muligt – og hvad vi “bør/skal”.

Min cykel-løsning har været længe undervejs og er først blevet en realitet nu, når vi er flyttet lidt tættere på skole og børnehave end før.

8 (overraskende) ting, som du (måske) ikke ved om mig

I dag har jeg lyst til at dele nogle af de sider med dig, som du måske ikke kender så godt – og som jeg ved ind i mellem får folk til at løfte øjenbrynene. Men med det formål, at du ser, hvad “man” også kan.

1. Jeg rejste fra gennem Iran og Pakistan som 19-årig
En uge efter, jeg var fik studenterhuen på, tog jeg til London helt alene for at tage på tur med 20 andre mennesker fra hele verden (ingen fra Danmark). Vi rejste i en mellemting mellem en bus og en lastbil og tog hele vejen tværs over Europa, gennem Tyrkiet, Iran, Pakistan og sluttede af i Indien, hvor jeg i øvrigt kom i audiens hos Dalai Lama og trykkede hans hånd. Det var før, der var mobiltelefon, og jeg havde ikke engang en emailadresse.

2. Ingen af mine børn har sovet i barnevogn det første halve år
Mit første barn var en sensitiv størrelse. Så meget, at han krævede kropskontakt hele tiden. Det lyttede vi til, og det var der min passion for slynger blev vagt. Siden startede jeg Slyngeskolen (som jeg solgte forrige år) – og alle mine børn er blevet båret i slynge og har sovet på min eller min mands mave, de første mange måneder af deres liv.

3. Jeg hader at tage på legeplads med mine børn
Der er mange ting, jeg IKKE synes er sjovt ved at være mor. Og det tog mig noget tid at forstå, at jeg gerne må være mor på MIN måde. Det betyder, at jeg heller ikke tvinger mig selv til at gøre ting, som jeg ikke bryder mig om. Og jeg synes vitterligt det kedeligste i hele verden er at tage på legeplads med mine børn. Til gengæld synes jeg det er en fest at lave mad med dem, tage i skoven og plukke svampe og meget andet.

4. Jeg blev gift i en grøn kjole
Der er vidst ikke så meget andet at sige til det – end at den var grøn. Og virkelig fin. Du kan se billedet her:

5. Jeg tog til Los Angeles på business-rejse med 5 måneder baby i slynge
Da Falke (min mindste) var 5 måneder, tog jeg flyet til Los Angeles for at mødes med min daværende mastermind-gruppe, som primært bestod af amerikanere. Det var en skøn tur – omend det var lidt hårdt, når Falke synes det var morgen kl. 4 i Los Angeles.

6. Jeg sover i samme seng som alle mine børn
Lige inden Arn (mit første barn) kom til verden, hængte vi en slyngevugge op i loftet ved siden af vores dobbeltseng. Og min mand (Peter) sagde, at han synes det var lidt fjollet, fordi baby (vi kendte ikke kønnet) da skulle ligge i samme seng som os. Hvortil jeg svarede – at selvfølgelig skulle han ikke det. Men da han kom til verden, var jeg slet ikke tvivl om, at han hørte til i min armhule tæt på brystet. Og alle vores børn har ligget i vores seng lige siden. Den ældste er nu 6 år. Og indtil videre fungerer det rigtig godt – og vi er glade for løsningen.

7. Jeg har spist min moderkage (eller lidt af den)
Oh yes. Det er helt rigtigt. Jeg har født alle mine børn hjemme og på et tidspunkt læste jeg nogle artikler om, hvordan man kunne bruge moderkagen til blandt andet at lave homoøpatisk medicin – men også. Og så også om fordelene ved at indtage den. Det blev et helt cirkus med TV2, der kom ud og filmede. Jeg er ligeglad med hvad andre gør. Og synes egentlig også at det lyder lidt klamt. Og det var også lidt klamt at spise den og kan ikke sige, om det har haft en effekt. Men jeg havde lyst til at prøve det – så det gjorde jeg.

8. Jeg blev (næsten) født Nadia og er uddannet numerolog (jeps. Den er god nok)
For godt tre år siden, besluttede jeg at skifte navn. Fordi det føltes rigtigt i min mave. På min oprindelige fødeattest står der Nadia Louise Kristensen. Det blev så til Carolina Björk Søndergaard. I kølvandet på det – uddannede jeg mig faktisk også til numerolog for et par år siden.

Min pointe med at fortælle det her – er også for at vise dig, at det ”gode liv” ser ud på mange måder. Og det der er rigtigt for mig – ikke nødvendigvis er rigtigt for dig og omvendt.

Det er kun dig, der har sandheden om, hvad der er det ”gode liv”, for dig.

Kærlig hilsen
Carolina

Derfor SKAL du være bange for at være dig selv!

IMG_2664_bwKender du følelsen af at være splittet – mellem det du vil i din sjæl? Og det som du føler, du BØR gøre? Ford du f.eks. er bange for, hvad andre synes eller gør?

For eksempel kan det være, at du har en drøm om at skifte arbejde, blive selvstændig eller rejse jorden rundt. Men du kan godt se, at det ikke er fornuftigt og er måske endda også bange for at andre dømmer dig.

Jeg tror vi alle kender det. Jeg kender der også. Også selvom jeg i dag har fundet en fin balance og lever et liv, der er meningsfuldt og sandt for mig. Også selvom det indebærer at nogen ikke forstår det eller synes, det er underligt.

Selvom, jeg har ro i maven med det liv, jeg lever, og de valg, jeg tager, så kender jeg godt frygten, når jeg endnu engang træder udenfor min komfortzone.

Det er nemlig samme frygt, der er på spil.

Og mange kæmper. Og forsøger at få frygten til at gå væk.

Men det gør det bare værre.

Det er faktisk en god ting, når du bliver bange for, hvad andre synes om dit jobskifte eller dit “alternative livsstil”.

Det er det, der gør, at vi som mennesker har overlevet.

Uden havde vi som race formentlig været død.

Engang var det livsfarligt, hvis vi bevægede os udenfor flokken.

Og i denne generation (og mange før også) har mange af os oplevet, at vi fik kærlighed, når vi rettede ind – og den forsvandt, når vi gik egne veje eller trådte ved siden af.

Og vi er vitterligt afhængige af andres kærlighed og anerkendelse.

Så det giver mening, at du kan være bange for, hvad andre syens – og endda lade det blive en stopklods for at  springe ud som selvstændig, sælge alt og rejse jorden rundt eller noget helt tredje.

Faktisk er det en god ide.

Fordi det ER vigtigt at være en del af at et fællesskab. Vi kan og skal ikke klare os selv.

MEN det skønne er, at vi i dag kan vælge, hvilket fællesskab vi ønsker at være en del af – og på hvilke præmisser.

Løsningen er ikke at forsøge at få det til at gå væk. Eller vente med at handle til at det forsvinder.

Det skal ikke forsvinde. Og det vil aldrig forsvinde (medmindre du drikker dig i hegnet eller mister kontakten til dig selv).

Det er ikke meningen, det skal forsvinde. Det er vitterligt en glimrende overlevelsesmekanisme.

MEN vi kan godt blive enige om, at det ikke længere er livsfarligt at bevæge sig uden for flokken.

Så løsningen er, at forstå, hvad der er på spil. Og blive venner med frygten – og så gå videre, selvom den er der.

Ligesom et par nye sko, der klemmer. Efter en uge – passer de helt perfekt. Og er ganske behagelige.

Så hvordan gør du det (tænker du måske)?

Hvis du ligesom så mange andre har øvet dig i i mange år at flygte fra følelserne og bekæmpe dig selv, så kræver det opmærksomhed og øvelse.

Men måden jeg selv gør det på og arbejder med det på, er:

1. Jeg bliver opmærksom på, at jeg “kæmper” indeni og når jeg er opmærksom på det, kan jeg bare stoppe det.

2. Jeg accepterer at “noget” føles ubehageligt og/eller modstridende

3. Jeg trækker vejret gennem følelsen

4. Jeg bliver ved med at gå – også selvom frygten er der.

Kærligst

Carolina

PS. Jeg vil rigtig gerne høre, hvad du fik ud af at læse det her – skriv en kommentar herunder.

Den her historie ændrede mit syn på “blokeringer” og “at gå i stå”

IMG_2575_0For en del år siden fortalte min skønne jordemoder mig en historie, som ændrede mit syn på “at gå i stå”, “blokeringer” og andre “historier” vi fortæller os selv, når vi ikke oplever at ideerne flyder og “der ikke er hul igennem.

Jeg kom til at tænke på historien i går, fordi en af mine bekendte spurgte mig til den bog, jeg for nogle måneder siden proklamerede, at jeg ville skrive.

Men sagen er den, at det føles rigtigt i december at gå i gang. Og da jeg kom til januar, var den følelse væk.

Det mange ville gøre var at gå i proces over, hvorfor inspirationen og lysten nu var væk.

Men så kom jeg i tanke om den historie, som min jordemoder fortalte mig for nogle år siden.

Den handlede om et afrikansk land (som jeg desværre har glemt navnet på), hvor der ikke findes søvnløshed eller børn med “søvnproblemer”

Og så kunne du måske tænke – betyder det så, at alle bare sover fra morgen til aften i det land? Og ingen spædbørn vågner og er sultne eller bare vågner, fordi …?

Nej. det gør det ikke.

Men hvis de (eller deres barn) vågner om natten, så står de op – og laver nogle praktiske ting – indtil de bliver trætte igen.

Så forskellen er, at de ikke har et begreb, der problematiserer noget, som egentlig er helt naturligt for mange (og nej – her taler jeg selvfølgelig ikke om decideret sygdomme, hvor folk aldrig sover etc.)

Det er også naturligt, at vi i perioder er inspirerede og andre ikke er.

Ligesom det er naturligt, at vi i perioder er mere udadvendte end andre.

Men vi kommer hurtigt til at gøre noget til et problem, som egentlig ikke er det.

Nogle gange (ikke altid) er svaret bare, at når lysten og inspirationen ikke er der, er det fordi der ikke skal handles på det lige nu. Og ikke fordi der er “noget galt”.

Andet end det faktum, at vi er født ind i et samfund, der ikke helt forstår de mange naturlige cyklusser, der bor i os og den verden, vi er i.

Sprøde, søde og bløde kanelsnegle uden gluten og sukkerchok

image1
Åh undskyld. Hvorfor har du tabt en kanelsnegl på din blog?

Nej. Det har jeg ikke. Jeg har bare længe glemt at skrive det jeg egentlig bare havde lyst til og dele det, som jeg brænder for. Som også er mad, som nærer os på alle planer. Vores fysiske krop, smagsløg og øjne.

Jeg laver mad fra bunde. Rigtig mad på gode, økologiske råvarer. Og det kommer jeg til at dele mere af på bloggen fremover.

Jeg er selv sådan en, der har det bedst, når jeg undgår mælkeprodukter (bortset fra smør), gluten og sukker. Og i vores familie har vi fundet ud af, at vi alle trives bedst sådan.

I dag får du noget af det bedste, jeg har begået længe.  Nemlig sprøde, søde og bløde kanelsnegle helt fri for gluten og endda korn, æg, almindelig sukker og mælk (jeg bruger dog smør).

Ingredienser til 15 lækre kanelsnegle:

Dejen:
3 dl vand
75 gram smeltet smør
4 spsk fiberhusk
2 spsk chiafrø (de skal blendes/have en tur i kaffekværnen)
100 gram mandelmel
5 spsk kokosfibermel
1 spsk kokosukker (eller et par dadler)
1/2 spsk xanthan gum
1/2 tsk kardemomme
Et drys vaniljepuler
Et drys sten- eller havsalt

Kanelsnask:
2 spsk kanel
75 gram kokospalmesukker (du kan også bruge sukrin, dadler eller almindelig rørsukker)
150 gram smør (tag det gerne ud et par timer før, så det er blødt)
1/2 tsk vaniljepulver

Ekstra topping:
75 gram mørk chokolade (jeg bruger 70 procent)

Så nemt er det (det ER faktisk nemt):

Tænd ovnem på 175 grader (ikke varmluft)

Rør vand sammen med fiberhusk og chiafrø (husk at de skal have en tur i blender eller kaffekværn). Derefter hælder du resten af ingredienserne i og rører rundt i 5 minutter.

Lad dejen stå mens du rører kanel-snask sammen. Du blander det hele og rører med dejkroge til det er blødt og ensartet.

Du ruller derefter dejen ud mellem to stykker bagepapir til en firkant. Og smører kanelsnask ud på dejen i et jævnt lag.

Processed with VSCO with f2 preset

 

Processed with VSCO with f2 preset

Næste step er at rulle dejen sammen til en slags roulade. Det kan være en hjælp at bruge bagepapiret til at rulle dejen sammen. Derefter skærer du din roulade ud til 15 kanelsnegle. Og så sætter du dem i ovnen og venter utålmodigt i cirka 20 minutter. Du kan bruge ventetiden på at vaske op og brække chokoladen i mindre stykker.

Når der er gået cirka 20 minutter putter du små stykker chokolade på toppen af kanelsneglene og giver dem 5 minutter mere i ovnen.

Processed with VSCO with f2 preset

Lad dem køle af og spis. Herhjemme holder de cirka en halv time. Så er de væk.

Processed with VSCO with c1 preset

Processed with VSCO with f2 preset

Processed with VSCO with f2 preset

God fornøjelse!

1 2 3 8